Kære Julie

Det kan jeg rigtig godt forstå, at du henvender dig omkring. Det er ikke rart at se, at ens veninder er kede af det. Det allervigtigste her er, om du selv kan holde til at se, at din veninde er så ked af det. Det er rigtig sødt af dig, at du tænker meget på hende og søger hjælp til at håndtere det, men nogle problemer er bedst løst ved, at de nærmeste lytter og støtter, mens der kan være behov for voksne eller fagpersoner til at handle på de ubehagelige hændelser.

Umiddelbart tænker jeg, at det allerbedste du kan gøre, er at tale med din veninde om det. Det lyder som om, at I har snakket om det allerede, men fremadrettet tænker jeg, at du skal fortsætte som du gør. Din veninde henvender sig formentlig til dig fordi hun allerede kan lide, det du gør, når hun fortæller noget.

Et andet råd vil være, at du snakker med din veninde om, hvor hun også kan snakke med nogen om det. Måske du kan foreslå hende vores onlinechat her på Cyberhus? Der sidder mange dygtige rådgivere klar til at skrive med unge mennesker og naturligvis også din veninde.  Jeg tænker, at du som veninde skal lytte og give omsorg, mens selve løsningen og eventuelle måder at håndtere det på, bør være din venindes opgave at finde. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og at du en anden gang har lyst til at henvende dig igen, hvis der opstår et behov. 

Med venlig hilsen Jannie