Kæreste du

Tusind tak for din besked her i brevkassen. Hold da op en omgang, du har været igennem og jeg føler virkelig med dig. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det er at være dig og hvordan det har været at være igennem alt det på to år. Det er nogle store begivenheder, som du har været ude for og som bl.a. har påvirket dit forhold til dine forældre negativt. Det er jeg virkelig, virkelig ked af at høre. Det lyder til, at du inderst inde har gjort nogle uhensigtsmæssige ting, fordi du har forsøgt at forsvare dig selv, men også fordi du har været såret og dit hjerte har været knust. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet ind til os her i brevkassen og derigennem forsøge at få dine tanker og følelser ud. TAK fordi du deler din historie, for det kan være, at der sidder nogle andre derude, der har det på samme måde som dig, der kan finde hjælp her. Jeg vil herunder forsøge at hjælpe dig så godt, som jeg kan. 

At afslutte et forhold til én, som man holder rigtig meget af er utrolig hårdt for de fleste. Det er ikke helt uden grund, at man ofte siger, at man har "kærestesorger", fordi det kan føles som en sorg, at et forhold går i stykker. Jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt, det må at være at finde ud af, at din ekskæreste havde tre andre fyre end dig. De fleste oplever et forhold som meget intimt og som noget, der ikke skal deles med andre. Derfor er der ikke noget at sige til, at du har været så ked af det og har haft svært ved at komme dig over det. Jeg er dog ked af at høre, at du har været så ked af det, at det har ført til at blive sendt til dit hjemland og to episoder, hvor politiet et blevet involveret. Jeg ved ikke, om det er en mulighed for dig, men jeg tænker, om du har forsøgt at snakke med nogen om, hvordan du har det og hvad du har gået igennem? Jeg ved godt, at du forklarer, at psykolog ikke er en mulighed, men måske har du nogle brødre, søstre, onkler, fætre, mostre eller andet, som du føler dig tryg ved at snakke med? Jeg spørger, fordi at når jeg læser dit brev, så fornemmer jeg en meget ked af det, såret, fortvivlet og vred ung mand, og derfor kunne jeg forestille mig, at det ville være rart for dig at parkere de følelser et eller andet sted eller at have nogle at dele det med, så du ikke skal bære på det alene? Hvad tænker du om det? Det må være dejligt, at du har fået afstand til din ekskæreste og de rygter, som der var på den gamle skole, men samtidig frustrerende, at de "flytter med" til den nye skole. Jeg godt sætte mig ind i, hvis det gør dig fortvivlet, for som du skriver, så bruger du lang tid på at forsvare dig selv på din nye skole og har derfor måske ikke til at fået den nye, friske start, som du havde ønsket dig. Jeg tænker derfor, at det at tale med en eller anden, som du stoler på ville gavne dig. Mon det er noget, du kunne overveje?

Når jeg læser dit brev, så oplever jeg som sagt en en meget ked af det, såret og vred ung mand. Du skriver bl.a.: "Ingen piger gider at tale med mig i det mindste og ingen gider at ansatte mig, selvom jeg er fremragende til mit arbejde. Mine arbejds resultater er ingen ting I andres øjne." Ud fra det læser jeg, at du er fortvivlet omkring det, at der ikke er nogen, der ser dine kvaliteter eller kompetencer, men at de kun fokuserer på de negative ting, som du har gjort. Er det rigtigt forstået, og er det sådan, du har det? Ud fra den forståelse tænker jeg, om sportens verden måske kan hjælpe dig til at håndtere de følelser, som du går med inde i dig? Jeg har tidligere arbejdet med unge mennesker, som har haft det lidt ligesom dig og som har oplevet en masse positivt ved at begynde til eksempelvis boksning, brydning, karate eller fodbold. De har oplevet det som noget positivt, fordi de først og fremmest har fået et nyt fællesskab med andre unge, som ikke dømte dem på deres handlinger, men som derimod så dem på den måde, de mødte dem og fokuserede mere på deres kvaliteter og kompetencer fremfor fortiden og de negative handlinger. Nogle af dem, jeg snakkede med, fik også arbejde i de sportsgrene, som de var i eller fik nye netværk, som hjælp dem med at finde jobs. De oplevede også, at en følelse som vrede kom ud på en god måde i de sportsgrene, og de lærte at håndtere det på en god måde.  Jeg tænker på, om det kunne være noget for dig? Det er ikke sikkert, at du er interesseret i de sportsgrene, som jeg har listet op her, men måske, du har nogle andre interesser/noget du er god til, som du kan fordybe dig i? Kan du komme i tanke om noget andet? Måske har du nogen venner, som går til noget, du også synes er spændende, eller måske har du haft nogle interesser, som du kunne tænke dig at starte op igen? Jeg nævner det her for dig for at fortæller dig, at selvom man kan føle sig låst i en situation eller fortvivlet, så kan det hjælpe at finde et andet område at lægge sit fokus eller at finde et sted, hvor man kan få hjælp til at fokusere på noget andet. Sportens verden eller det at fordybe sig i andre interesser opleves for mange mennesker som noget terapeutisk, fordi man derigennem kan arbejde med de følelser, som man har (f.eks. vrede, sorg, frustration, at følge sine drømme, kæmpe for noget osv.) uden, at man nødvendigvis behøver at snakke om det. Du skriver, at du ikke tror, at en psykolog kan hjælpe dig, men tværtimod gør det hele værre. Når du har det sådan, vil du nok ikke få noget ud af at gå til psykolog, men det er vigtigt, at du finder andre måder at håndtere dine følelser på. Jeg tror ikke, at det kommer noget godt ud af at være hævntørstig eller udøve hævn, og ofte gør det tingene meget værre. Giver det mening, det jeg skriver? Kan du følge mig? Man kan ikke styre andres handlinger mod én eller hvad andre tænker om én, men man kan forsøge at kontrollere, hvordan man reagerer på det. Du kan altså ikke selv styre, om din ekskæreste spreder rygter om dig eller om din nye klassekammerater/skole tror på de rygter, men det du i stedet kan gøre er f.eks. at forsøge at finde nogle fællesskaber, som deler samme interesser som dig og som du føler dig bedre tilpas i. 

Det gør mig ked af det på dine vegne at høre, at situationen påvirker dig så meget, som den gør (f.eks. i skolen ift. de nationale tests og svært at finde arbejde), og det lyder til, at det tager meget af din energi. Derfor håber jeg rigtig meget for dig, at du kan bruge svaret her, og at det har givet dig nogle værktøjer til, hvordan du kan tackle situationen. Det er ikke en nem situation at kæmpe med, og jeg tror, at langt de fleste ville være lige så frustreret som dig, hvis de havde været igennem samme historie.

Du nævnte, at du på et tidspunkt kom igennem den svære ved hjælp af vodka, og at du også efter noget tid var så ked af det og chokeret, at du drak alkohol i skoletiden. Jeg kan ikke læse mig frem til, om det var et decideret alkoholproblem eller om du stadig bruger vodka og alkohol til at komme igennem svære perioder. Hvis det er tilfældet, kan du overveje at kontakte Netstof, som bl.a. giver rådgivning omkring alkohol. Deres tilbud kan du finde her: https://netstof.dk

Jeg er glad for at høre, at du ikke længere har selvmordstanker. Selvmordstanker kan ofte komme frem, når man går igennem noget der er rigtig svært, og man ikke kan se nogen udvej på det. Hvis du kommer dertil igen, kan du overveje at kontakte Livslinien, som bl.a. gennem chat, brevkasse og telefon rådgiver om selvmordstanker. Hvis du er bekymret for, at du kommer til at få selvmordstanker igen, kan du også overveje at tale med dem det, og hvordan du kan forebygge det. Livslinien og deres rådgivning kan findes her: https://www.livslinien.dk. 

 Jeg ønsker for dig alt det bedste, og at du kommer igennem det, selvom det er svært. 

Med venlig hilsen
Malou