Kære dig.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker og oplevelser omkring din spisning. Ud fra det du fortæller i dit brev, lyder det som om, at du bruger meget energi på at tænke over og bekymre dig om, på hvilke tidspunkter du skal spise, hvordan du kan undgå at spise, at du ikke har lyst til at spise, og at du har svært ved at spise når du har det dårligt. Når du bruger meget tid og energi på, at tænke over din spisning og på mad, kan det være et tegn på, at du ikke har et afslappet forhold til, hvad du spiser.

Du fortæller dog også, at du spiser, men kun når du er sulten. Og det er også rigtig godt, at man kan mærke når man er sulten, og spiser når man er sulten. Det kan være, at du har nogle yndlingsretter, eller noget mad som du rigtig godt kan lide, som du kan prøve at spise lidt mere af? Så kan det være, at du får mere lyst til at spise og får mere appetit, når du ved, at du skal have noget at spise, som du godt kan lide. Det er vigtigt at man får nok mad og væske, især når man er i teenageårene, så hele kroppen og musklerne, knoglerne og hjernen får de bedste betingelser for at vokse og udvikle sig.

Mange mennesker, og særligt unge piger, er optagede af deres kost, figur og vægt og for de fleste er det en del af tilværelsen. Det er ikke i sig selv en spiseforstyrrelse at fokusere på mad og spisning eller sin krop og vægt, så længe dette fokus ikke skubber andre normale hverdagsting til side. Det er derfor vigtigt at kunne se, hvornår et uproblematisk fokus på maden og kroppen bliver en spiseforstyrrelse. Til det er det vigtigt at slå fast, at man aldrig selv vælger at få en spiseforstyrrelse, men at den er en slags stemme og en sygdom, som vil have én til at tænke eller gøre bestemte ting.

Du skriver også, at din mor ikke forstår, at du har det svært med at spise, og at hun er ligeglad med, hvad du siger, og at hun ikke lytter til dig. Det lyder selvfølgelig ikke særlig rart, at din mor ikke forstår hvordan du har det eller lytter til, hvad du siger til hende. Derfor vil det måske virke grænseoverskridende at snakke med dine mor om, hvordan du egentlig har det. Men jeg vil foreslå dig at prøve at beskrive nogle af dine tanker og oplevelser omkring din spisning for din mor. Det kan også være, at det vil være nemmere for dig at skrive det i et brev til hende. På den måde kan du måske bedre beskrive alle dine tanker og oplevelser, og du kan være sikker på, at få fortalt de ting du gerne vil uden at blive afbrudt.

Jeg vil også anbefale dig at tage til din læge, og fortælle hvordan du har det. Så kan I sammen snakke om, om der er noget du kan gøre i forhold til din mad og spisning, som vil gøre det nemmere for dig at komme til at spise uden at kaste op bagefter. Det kan også være, at det ville være rart at have din mor eller far med til lægen.

Selvom du måske ikke har lyst til at fortælle hverken din mor eller din læge, hvordan du har det, kan det være din bedste måde at få det bedre på. Jo før du fortæller det til nogen, jo større er mulighederne for at få det godt. Så mit bedste råd til dig vil være, at du skal række ud efter hjælp! Det er ikke så vigtigt, hvem du starter med at fortælle det til. Så hvis du lige nu slet ikke har lyst til at snakke med din mor eller tage til lægen, kan du snakke med nogle fra din familie, en god veninde, en lærer du er tryg ved eller en helt fjerde om, hvordan du går og har det. Det vigtigste er, at du ikke går med de her oplevelser omkring din mad og spisning helt for dig selv.

Det er altså vigtigt at du søger hjælp og støtte fra nogen, og at der er nogen som ved, hvordan du har det. Du kan også kontakte LMS som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan du helt anonymt chatte eller snakke med rådgivere som ved mere specifikt om det forhold, man har til sin mad og spisning.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og at det hele kommer til at blive lidt bedre. Du er også altid velkommen til at skrive med en af vores rådgivere i 1-1 chatten, hvor du også kan skrive og snakke helt anonymt.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilser,

Gro