Mangler tryghed

brevkassespørgsmål

Mangler tryghed

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej det her er et lidt blødt emne for mig.  Men jeg er en knægt der går voldsomt op i arbejde har ca 27 timers arbejde fordelt på 5 dage i ugen men jeg mangler noget at komme hjem til.  Jo jeg har min familie og holder squ af dem. Men mangler en jeg kan holde af på en anfen måde.  Jeg er ikke ude i sex men tryghed jeg er kæmpe tryghedsnarkoman så mangler en og har haft to gennem tiden men det har bare ik været noget seriøst eller så kunne hun ik se hvorfor jeg arbejder sp meget. Og i forhold til arbejde. Jeg arbejder fordi jeg nyder og komme ud og lave noget plus jeg nyder og forkæle folk.   og ja penge er ikke alt men alt i alt mangler jeg en og komme hjem til efter arbejde.  og ved virkelig ik hva og hvordan 

Svar: 

Hej med dig,

Tak for dit brev. Det er nogle gode tanker, du har gjort dig om, hvad du har brug for, og hvordan du har det.

Du skriver, at du mangler en, som du kan holde af på en anden måde. Jeg er lidt i tvivl om, om du mener kæreste eller en rigtig god ven/veninde, og jeg tænker, at du måske skal starte med at gøre dig nogle tanker om lige præcis dét. Hvis man er i et kæresteforhold, vil ens kæreste måske stille nogle krav, f.eks. at du er til rådighed mere end du kan være, når du arbejder så meget. Derfor kan det måske være en ven eller veninde, du har brug for, som du kan dele din hverdag med.

Hvis du gerne vil have en ny ven/veninde eller en kæreste, er du nødt til at investere lidt tid i at finde én og lære ham/hende at kende. For at bygge en god relation op kræver det, at man er tilgængelig og åben, så man kan lære hinanden at kende.

Jeg håber, at du finder en, som du kan føle dig tryg ved og som kan give dig det, du har brug for.

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program