mad, vægt osv..
mad, vægt osv..
hej cyberhus
jeg har en veninde som jeg er bekymret for. hun har fortalt mig, at hun gerne vil tabe sig. Og hun vejer ca. 54-55 kg og er omkring 168-169 cm høj. siden mandag har hun ikke rigtig spist noget. det hun har spist har hun spyttet ud, uden at synke det. Bør jeg være bekymret? får hun de kalorier hun skal? Hun siger at hun spiser meget og også mad med mange kalorier i, men det hele spytter hun ud. Er det her det samme, som hvis man slet ikke spiser noget? Vil hun tabe sig mere af det her?
jeg er ret bekymret for hende og ved ikke om jeg skal forsøge selv at tale med hende eller sige det til hendes forældre...
vh en bekymret veninde
Kære Sara
Hvor er din veninde heldig at have dig - en, som bekymrer sig og som vil hende det godt. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for hende. Det lyder til, at hun har fået nogle uhensigtsmæssige madvaner. Det kan være rigtig svært at være vidne til at ens veninde taber sig rigtig meget og bliver sygelig tynd, og det kan være endnu sværere at tale om det, fordi det er et meget følsomt emne.
Du skriver, at hun ikke har spist noget i flere dage, og at hun spytter mad ud uden at synke det. Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når hun handler på den måde. Om hun får de kalorier hun behøver, det er svært for mig at sige. Men hvis hun sjældent synker den mad, som hun spiser, så kommer hun i kalorieunderskud, og det ville svare til, at hun ikke spiste noget.
Det vigtigste, du kan gøre, er at være der for hende. Det indebærer, at du snakker med hende uden at være dømmende. Du kan fx starte med at spørge hende, hvordan hun har det. Du kan også sige, at du er bekymret for hende, og at du har lagt mærke til, at hun ikke synker sin mad. Det kan være en god ide at snakke med hende om det, når det bare er jer to, hvor mad ikke er involveret.
Måske åbner hun op omkring hvordan hun har det første gang I snakker sammen, eller måske har hun ikke lyst til at tale om det. Her er det vigtigt, at du er tålmodig og viser hende, at du er der for hende. Det kan også være en god ide at snakke med hendes forældre, hvis du også har et godt forhold til dem. Her er det vigtigt, at du fortæller din veninde, at du vil snakke med dem, så hun ikke føler, at du går bag om ryggen på hende.
Når du kan mærke, at tiden er inde, kan du måske foreslå, at du kan hjælpe hende med at søge hjælp. Enten kan du foreslå, at hun skal gå til egen læge eller også kan I måske sammen kigge lidt på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Du kan læse mere på deres hjemmeside her.
Jeg håber, at mit svar kan give dig mod og hjælp til at tale med din veninde.
Venlig hilsen
Lucia