hæmoride

brevkassespørgsmål

hæmoride

brevkassespørgsmål af
Marlene
19 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

jeg tror jeg har fået en hæmoride i yderste del af endetarmen. forsvinder den af sig selv? eller er der noget jeg kan gøre?  

Svar: 

Kære Marlene

Tak for dit spørgsmål.
Hæmorider er meget almindelige, og de fleste kvinder oplever at få en hæmoride oftest i forbindelse med graviditet og fødsel, men man kan også sagtens få dem på andre tidspunkter i livet.
Hæmorider er udposninger på vener, og de vil ofte blive mindre med tiden. De forsvinder typisk ikke, men bliver til tomme "hudflapper", som kan sidde omkring endetarmsåbningen eller lidt oppe i endetarmen. Man kan forsøge med en kur med stikpiller og/eller salve i 14 dage, men det er lidt omdiskuteret, om det virker. Omvendt kan det ikke skade, og det er meget anvendt. Du skal dog have en recept fra din læge, som nok vil kræve at du bliver undersøgt først, så I er sikre på, det er en hæmoride. 
Det vigtigste er at forebygge hæmorider ved at undgå forstoppelse. Så hvis du har tendens til forstoppelse, skal du gøre noget ved dét. Drikke mere væske, bevæge dig, spise groft og fiberrigt og eventuelt bruge HUSK eller Magnesia. Begge dele kan købes i håndkøb på apoteket.
En hæmoride gør typisk ikke ondt, så hvis du har smerter, skal du ses af en læge. Så kan det være, det i stedet er en rift ved endetarmen, eller der kan være opstået en lille blodprop i hæmoriden. Hvis duhar blod i afføringen skal du også ses af en læge.

Rigtig god bedring.
Mvh Anne

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program