Er jeg forelsket?

brevkassespørgsmål

Er jeg forelsket?

brevkassespørgsmål af
Laura
15 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej. 

Jeg er kærester med en pige på min alder, og vi har været sammen i 2 måneder. Jeg ved ikke hvorfor jeg kan lide hende, men det kan jeg. Hun snakker meget om hende selv, men det er fordi jeg ikke siger så meget. Er det et problem at jeg ikke ved hvorfor jeg kan lide hende? Jeg ville aldrig forlade hende, for vi har allerede så mange minder, og jeg "øver" mig på at være en god kæreste, og blive god til det som kærester nu gør...

Hvad skal jeg gøre? Forlade hende eller bare tænke mere over hvorfor hun er speciel for mig?

Svar: 

Hej Laura,

Tak for dine spørgsmål. Dejligt at du har fundet dig en kæreste, som du godt kan lide. Det kan være rigtig forvirrende at være forelsket i nogen, og der er mange store følelser på spil. De fleste følelser er positive, men nogle af dem kan også være tvivl eller frygt - at man pludselig bliver i tvivl om, om man kan lide den anden, hvorfor, eller om de kan lide en. Det er helt naturligt, og kommer og går. Jeg tænker, at du kan være lidt opmærksom på, om det er en følelse, der forsvinder igen, eller om den bliver ved med at være der, for så er det måske et tegn på, at det ikke er det helt rigtige for dig, selvom I har nogle gode minder sammen. Når man er kærester er det vigtigt at begge er glade, og du skriver, at hun snakker meget om sig selv. Hvis du synes, at det er et problem som gør, at du måske bliver lidt i tvivl om, om du kan lide hende, tænker jeg at det er en god idé at tage en snak med hende om det. Måske er hun ikke selv klar over det?

Alt det bedste herfra og god sommer

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program