Hej jer.

Jeg er en dreng på 18 år og jeg står i et meget meget mærkeligt sted i mit hoved p.t. Jeg har snakket med folk om det, men jeg har brug for et svar udefra. Nogen andre øjne på det.

Jeg har denne veninde, en rigtig god veninde, som jeg har været lun på i over et halvt år. Mere forelsket faktisk, og den følelse er aldrig blevet gengældt. Det er selvfølgelig øv, men jeg kunne klare det. For jeg var glad omkring hende.

I en måned hvor vi var hjemme ved mig, endte vi så med at kysse. Det var noget som jeg virkelig kunne se tilbage på som værende en af de bedste dage af mit liv haha, men der skete mere. Og det skete såfremt i lørdags. 

Jeg holdte en fest i anledning med jeg blev 18 år og hun var selvfølgelig inviteret. Det er værd at vide, at mig og hende altid snakker, spiller eller skriver. Der er sjældent pauser.

Til denne fest havde en af mine andre veninder et mål. For jeg har altid drømt om at lave noget med hende. At kunne tage et skridt videre. Jeg brugte hele aftenen, i stiv tilstand, at prøve at få af vide hvad vi var og om vi kunne blive til noget. 

Jeg fandt frem til svaret var nej, selvom vi havde kysset osv. så ville hun stadig bare være "bedste venner" og hun vil altid elske mig som det. Hun savnede dog bare at lave noget med en. Og det skete så.

Hun skulle på toilet og jeg tog med. Vi snakkede håbløst om mig og hende, og vi begyndte langsomt at lægge an på hinanden. Vi var dog begge stadig MEGET fulde, og hæmningerne var totalt væk. Vi endte med at have sex i en time, og jeg var glad. Mit mål var complete følte jeg.

Jeg vidste dog allerede på stedet hun intet ville med mig, eller jeg var i tvivl om hvad vi var. Dagen efter kunne hun intet huske, så jeg fortalte hende det. Hun fortrød med det samme, og det forventede jeg også. 

Hun er ikke en person som får følelser, og det sætter mig i den her situation, hvor jeg så tit tænker over det der skete. Jeg ved ikke om jeg får det dårligt, men jeg føler rettere en tomhed, som forsvinder hurtigt igen. Det en utrolig mærkelig følelse og jeg kan ikke fordrage den. Jeg vil faktisk allerhelst væk med de her følelser og ikke være forelsket i hende, men jeg er så bange for det aldrig ender.

Hun er bare virkelig det bedste der er sket for mig, selvom jeg har kendt hende i snart et år, så har jeg aldrig haft det bedre med en pige.

Hun endte selvfølgelig også med at være meget påvirket af det der skete, men vi har selvfølgelig snakket alt ud og vi har det godt med hinanden og fungerer som før. Problemet er igen bare mine tanker, som gør mig så rundtosset og skør i hovedet. Det ikke mega rart, og de tanker kommer altid når jeg ikke snakker med hende. Når jeg ikke har kontakt.

Jeg ved ikke om det er noget der har brug for tid. Noget man skal vente på går over, men jeg har bare virkelig brug for nogen råd til at håndtere de her tanker og følelser.

Tusind tak på forhånd

- Kristian