Min mor har anoreksi  og det gør mig rigtig ked af det, hun har været indlagt i ca et ½ år. Både på den lukket afdeling og den åbne, bare det at vide at de giver min mor  sondemad. Er bare så barskt. Jeg vil bare have hende hjemme igen, hvor hun er der til hverdag, for jeg gider ikke kun bo sammen med min stedfar. Han er jo en mand, og jeg savner en kvinde at have i huset. Hvorfor skader min mor sig selv så meget? Elsker  hun mig ikke, eller hvad. Hun er der jo bare ikke for mig.
Ligesom når andre folk spørg hvor er din mor, og man skal sige ja min mor hun er indlagt på en psykiskatiksk afdeling (ved ikke lige om det er sådan  man staver til det? På en måde synes jeg det er pinligt at sige, fordi så kan det bare være at de tænker dårligt om mig, fordi jeg har en mor der er psykisk syg, jeg ved jo godt der ikke er noget galt i at havde en mor der er psykisk syg, men det er der bare mange folk der  synes.
På en måde hader jeg at skulle besøge min mor, for man kan bare se hvor dårligt hun har det, og det er ikke rart at se, fordi jeg elsker hende så meget. Når jeg kommer ud fra afdelingen sammen med min stedfar, begynder jeg bare at ryste over hele kroppen. Jeg synes bare hun har fået det dårligere, og hvornår kommer hun ud igen, jeg vil havde hende tilbage, nu. For jeg for det så dårligt når hun ikke er der. De kan da ikke beholde hende i flere år vel ? hun har været  væk fra mig i et ½ år, nu må hun godt komme hjem. Hver  aften savner jeg et kram fra hende.
 
& mig sidste spørgsmål er anoreksi  arveligt?
 
Med venlig hilsen Laura.