Tja, hvordan føles det, at man egentlig kan kalde sig en gift kvinde? Altså det føles da meget godt, men man kan ikke mærke nogen forskel, det er jo egentlig bare en ring og et stykke papir og så selvfølgelig hele festen. Det var en dejlig dag og aften, men jeg har i lang tid kaldt min mand for min mand, for der findes ikke så mange andre udtryk andet end min kæreste eller min forlovede. Man kunne selvfølgelig også sige, han er min fyr. Men det der ord fyr, det er et lidt underligt ord, men samtidig også mere et ord, jeg ville bruge om en ung gut på 18-20 år eller yngre for den sags skyld. Nej, han er min mand, og selvfølgelig elsker jeg ham ellers var vi heller ikke ligefrem blevet gift. 

Men de eneste ord, jeg på en måde ikke kan lide er; min kone eller min hustru. Jeg ved ikke hvorfor, men ordene ligger ikke så godt i min mund. Jeg har da accepteret, at nu er vi mand og kone(hustru), men der er jo ikke så meget anderledes ved nu og før. Vi er stadig to mennesker, der lever sammen og har det godt med hinanden. Bevares vi har fået lidt flere navne, altså jeg er gået fra at have 4 navne til 6 navne og det ene er blandt andet hans navn, og han har taget mit det ene. Vi har begge tilføjet ekstra navne, men også skilt os af med et hver; vores oprindelige efternavne. 

Jeg har aldrig forstået, hvorfor det altid skal være mandens efternavn, som han i forvejen har eller kvindens for den sags skyld. Vi valgte at tage hans mellemnavn, som vores fælles efternavn og mit mellemnavn blev vores fælles mellemnavn. 

Nogle gange når jeg kigger på min navneændring, så syns jeg godt, det kan være en smule svært at forholde sig til. Det er bare et navn ja, men alligevel er det svært, fordi man har været vant til ens navn lige indtil nu. Men jeg har da accepteret og jeg syns selv, at det er et flot, men ekstremt langt navn. 

Men overordnet set kan jeg da godt lide tanken om at være gift, det er jo noget andet end bare at sige, at det er min kæreste. Men det er jo også et stort skridt at tage, fordi du skal sige ja til at leve med et menneske i medgang og modgang, men mange bliver skilt inden da, ikke at jeg tror på, at det sker for os overhovedet. Alting handler om at acceptere og respektere hinanden og selvfølgelig være ærlige og ingen utroskab. 

Men udover det så var det som sagt en fantastisk god dag, og det var en rigtig fin brudebuket, jeg fik lavet (ses i toppen af denne blog).