DRØMMEN!

blogindlæg

DRØMMEN!

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 3 år 1 måned siden

Vi kender nok alle sammen det, at vi har nogle drømme eller i hvert fald en bestemt drøm. En drøm som enten er uopnåelig eller i hvert fald bare kræver sindssygt meget arbejde imod målet. 

 

Min drøm har og vil altid være at blive skuespiller og arbejde som skuespiller. 

 

Jeg har lært så meget, da jeg både gik på produktionsskole, min skuespiller ungdomsuddannelse og det jeg har lavet på ungdomsskolerne. Jeg har bare lært så meget, og det at jeg i sammenlagt 5 år var i gang med at lave lige nøjagtig det, som jeg altid har villet – det er sgu skønt. 

 

Jeg har prøvet at være til casting til en hovedrolle, dog fik jeg den ikke. Men så har jeg været statist i to tv-serier, og jeg har igennem den ene ungdomsskole lavet en kortfilm, hvor jeg havde hovedrollen. 

 

Alene det at jeg har gjort alle de ting, det er bare skønt, men jeg har da også altid haft en drøm om, at jeg en eller anden dag kommer til at starte på en Teaterskole og at det bare den vej igennem går fremad. 

 

Nu er jeg jo stor Ørkenens Sønner fan, og det har jeg været i 12 år nu, og jeg har jo også altid en masse yndlings skuespillere. En drøm jeg har, ikke sikkert den nogensinde går i opfyldelse, men det ville være at komme til at stå på scenen i det kongelige teater eller retter sagt skuespilhuset og stå på den scene sammen med Henrik Koefoed eller Søren Pilmark. Det ville være et stort ønske og skuespiller drøm. Men generelt set ønsker jeg jo bare at stå på en scene og være med i film, alt sådan noget. Det kunne også være at lægge stemme til tegnefilm/serier. Det ville være fantastisk.

 

Selvfølgelig kan man da altid arbejde sig op helt uden at gå på en Teaterskole, men alligevel lærer du jo mange grundprincipper på en Teaterskole i forhold til selvlæring.

 

Jeg har før forsøgt at komme ind 2 gange, hvor jeg i stedet endte med skuespiller ungdomsuddannelsen, hvor jeg fra Teaterskolen fik afslag. Det er jo sådan det er, og rigtig mange af vores nutidige skuespillere har jo forsøgt masser af gange. Nogen kommer ind efter første forsøg og andre går der altså nogle gange. 

 

Tag sådan en som Paprika Steen, hun forsøgte altså 13 gange, før hun kom ind på Teaterskolen, og så er mine 2 forsøg altså ingenting. Skal der ske noget så skal jeg sgu forsøge igen. 

 

Det er jo rigtig svært at komme ind, og det er jo fordi, at kravene er så giga store. Samtidig med det skal du jo også vise, at du er den bedste eller rettere, at du vil det mere end alle andre. Du skal vide, hvorfor du gerne vil ind. 

 

Personligt vil jeg gerne ind, fordi at jeg altid har elsket det at optræde, jeg er interesseret i skuespillere, se film, teater og selv stå på en scene og bare gøre mit allerbedste. Jeg vil det, fordi at det er sjovt og rigtig interessant. Jeg har i hvert fald aldrig rigtig ville være så meget andet, så hvis jeg en dag kommer ind på Teaterskolen, så vil jeg være overlykkelig. Det bliver nok benhårdt, men det bliver derimod vejen frem til det første mål –stå på en scene.

 

Jeg har også lige meldt mig ind i et musikteater, som jeg er blevet optaget i, hvor de laver forestillinger og alt muligt. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne byde ind med rigtig mange ting, jeg har lært de andre steder. Det bliver i hvert fald fedt, og jeg glæder mig til at møde op for første gang i næste uge. 

 

For en kort stund troede jeg faktisk næsten selv på, at jeg havde glemt min drøm. Jeg havde i hvert fald skubbet den lidt væk for at gøre de lidt mere fornuftige tiltag. Uddannelse og skole. Man løber næsten surt i det. 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program