Tik Tok

brevkassespørgsmål

Tik Tok

brevkassespørgsmål af
Maro
12 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej. Er tik tok det samme som Facebook eller ej? Håber I kan hjælpe mig fordi mine forældre siger at jeg ikke på have appen. 

Svar: 

Hej Maro. 

Nej, Tik Tok er ikke helt det samme som Facebook. Begge er dog et socialt medie, dvs. at man har mulighed for at skrive med hinanden og have en profil, hvor man kan lægge indhold ud. Men på Tik Tok handler det om at lave korte musikvideoer, som man kan dele med ens venner. Man kan også gå ind og se andres musikvideoer, like, kommentere og man kan også skrive med hinanden. På Facebook kan man også lægge billeder og videoer ud, men her er det ofte ikke musikvideoer, som kun er den slags videoer, man udgiver på Tik Tok. 

Det kan være rigtig frustrerende ikke at få lov til at få en app, som man gerne vil, og særligt hvis ens venner har sjov med den, som måske er tilfældet med Tik Tok. Det er dog vigtigt at sige, at både Facebook og Tik Tok har en aldersgrænse på 13 år, dvs. du skal være fyldt 13 år for at oprette en profil. Og det skal man bl.a. fordi de her apps er lavet ud fra en idé om, at man som 13 årig kan håndtere og brugen appen. Så derfor er det egentlig helt okay, at dine forældre siger nej. Men eftersom du er 12 år, kan det sagtens være, at du godt kan håndtere Tik Tok. Derfor vil jeg anbefale dig at prøve at tale med dine forældre om det igen. Prøv at find videoer på Youtube, hvor man kan se, hvad appen handler om og hvad man kan bruge den til. Måske I sammen kan installere den og gennemgå den. På Tik Tok kan man indstille et hav af indstillinger, så man fx ikke kan blive kontaktet af nogen udover ens venner.

Jeg gætter på, at dine forældre siger nej, fordi de gerne vil beskytte dig mod mennesker, som ikke vil en det godt, som desværre også findes på apps som Tik Tok. Så det er sikkert blot et udtryk for omsorg fra dine forældres side. Og hvis de stadig siger nej til at du må få appen, så kan det være, at du sammen med dine venner kan finde andre apps, som kan være ligeså sjove, og som du gerne må bruge.

Jeg håber, at du blev lidt klogere på Tik Tok, og på, hvad du kan gøre med dine forældre.

Mange hilsner Pernille

 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program