The snappening
The snappening
Hej, jeg tror jeg taler på mange unges vegne, når jeg siger, at jeg er bange for, at nogle af mine private billeder fra Snapchat ender op på en hjemmeside også derefter blevet sendt rundt til alle mulige steder på internettet. Jeg er mest nysgerrig for at vide lidt mere om det. Jeg har læst lidt om det forskellige steder, et sted står der, at billederne er taget fra appen Snapsave, og på andre sider står der, at billederne er taget fra hjemmesiden snapsaved.com. Det der skræmmer mig ved det her er, at det jo ikke er en selv, som er herre over det her. Det er jo modtageren som kan gemme snapchatsene på enten appen Snapsave eller hjemmesiden uden at afsenderen ved det. Jeg har personligt ikke brugt snapchat til at sende nøgenbilleder, men snapchat giver en mulighed for at sende lidt flirtende billeder, fordi man regner med, at de bliver slettet, og jeg ville synes at det var det fedeste, hvis de billeder endte op så alle kunne se dem. Jeg har også læst at de fleste billeder stammer fra Skandinavien og primært fra Norge og Danmark, hvilket kun gør mig endnu mere urolig. Hvad skal jeg gøre ved det her? Jeg læste at det var ulovligt at opsøge billederne, både fordi de måske var børnepornografisk, og fordi de er stjålet, men på den anden side er det meget fristende at opsøge dem, for at se, om man selv er endt op i en meget kedelig situation. Hvordan skal jeg håndtere den her situation, når billederne højst sandsynligt bliver uploadet senere i dag?
hilsen en bekymret snapchatbruger
Hej bekymrede snapchatbruger
Tak for dit indlæg
Du rammer hovedet på sømmet her. Det er nemlig et kæmpe dillemma, at hele sagen om de lækkede SnapChat billeder får unge til at checke billederne for at se om de selv er på dem. Dermed bliver det endnu mere problematisk og grænseoverskridende for dem, der rent faktisk er på billederne.
Jeg kan kun opfordre til at du ikke opsøger siden. Juridisk er det en gråzone, fordi man ikke må opsøge børnepornografi. Da snapchat har mange brugere, som er børn, kan man godt forestille sig at man vil støde på meget krænkende billeder. Derfor skal man blive væk.
Du skriver selv at du ikke har delt nøgenbilleder via SnapChat. Derfor tænker jeg også, at du bør blive væk fra siden. Det kan sagtens være meget private billeder alligevel; men jeg synes du skal undlade at opsøge billeddatabasen. For andres skyld.
Den store lektie ved denne sag er, at man ALDRIG kan vide sig sikker når man deler billeder digitalt. Der findes altid en mulighed for at kopiere og dele. Heldigvis tror jeg også at hele sagen om "The Snappening" kan medvirke til at unge bliver mere forsigtige, når de deler billeder. Det er bare trist at det skal gå ud over så mange først.
Mvh Jonas