Blowjob med ganebøjle

brevkassespørgsmål

Blowjob med ganebøjle

brevkassespørgsmål af
Sofia
16 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Jeg kunne godt tænke mig og give min kæreste et blowjob, jeg har aldrig prøvet det før så jeg ved ikke om min gane bøjle vil komme i vejen og give i hans hud eller sådan noget (det er en mærkelig bøjle med fjedre og alt muligt fordi jeg skal have rykket en tand frem i min venstre side fordi jeg fik rykket en blivende tand ud bøjlen  sider fast med 'skruer/piercinger' i ganen)

Svar: 

Hej Sofia,

Dejligt at høre, at du har en kæreste og gerne vil gøre noget godt for ham.

Hvorvidt det kan lade sig gøre at give et blowjob med ganebøjle på kan umiddelbart være svært at svare på. Der er mange faktorer, der spiller ind som fx bøjlens udformning og hvordan den sidder i munden. Den bedste måde at finde ud af det på, er ved at prøve. Som udgangspunkt tænker jeg, at det sagtens vil kunne lade sig gøre, hvis du bare går forsigtigt til værks. Prøv dig frem, stille og roligt, og bed din kæreste fortælle dig undervejs, hvad der føles godt og om der er noget, der føles mindre godt. På den måde kan I sikre, at I begge får en god oplevelse.

Det kan måske også være en god idé at snakke med din kæreste om, at du godt kunne tænke dig at give ham et blowjob, men at du er i tvivl om, om bøjlen bliver et problem. På den måde viser du ham, at du gerne vil gøre noget godt for ham, men samtidig ikke vil risikere at komme til at gøre noget, der gør ondt på ham. Og så giver det dig også en mulighed for at høre hans tanker om "projektet".

Jeg håber du kan bruge svaret. Held og lykke og god fornøjelse!

Bedste hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program