Jeg kunne virkelig bruge din hjælp hvis du er transkønnet eller er tør på en der er.

Okay så, jeg er biologisk født pige og jeg er i tvivl om jeg er transkønnet.

Vil ikke bruge så lang tid på at forklare min barndom. Jeg var pænt normal tror jeg. Passede ind med pigerne, kunne godt lide at tegne. Men selvfølgelig ændrede ting sig og jeg var pludselig ikke så glad. Jeg ville have en storebror, en at se op til. Jeg lod som om jeg var en dreng over internettet. Jeg blev diagnostiseret med depression da jeg var 11. Jeg snakkede med psykologer og læger, fortalte aldrig nogen hvor meget jeg ville være en dreng. Kunne få pludselige breakdowns eller panikanfald hvis jeg så mine bryster og kom til at tænke på at de altid ville være der.

Nu er jeg fanget midt i det hele, jeg er så deprimeret, har ikke længere nogen at tale med. Ingen venner. Jeg har ikke lyst til at være transkønnet, jeg har lyst til at være en dreng. Er bange for at uanset hvor meget jeg ændre mig selv vil jeg aldrig være “fuldstændig”. Jeg har det sådan, jeg magter virkelig ikke til at skulle gå igennem det men hvis ikke jeg gør det har jeg ikke lyst til at være her. Jeg vil ikke sige jeg er selvmordstruet men jeg er på kanten til det. Jeg ved jeg bliver nødt til at tale med nogen sådan nu agtigt. Jeg er så misundelig på alle drenge. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg tale med mine forældre? Er bare så bange for at jeg er så psykisk syg og alt er noget jeg indbilder mig. Er bange for at jeg faker det på en eller anden måde. Mit spørgsmål er sådan set, om i synes jeg skal tale med mine forældre, ringe til min læge, og så hvad jeg skal sige. Hvordan jeg skal sige det.

Undskyld for det blev rodet og dårligt formuleret.