Min bedsteveninde og jeg...
Min bedsteveninde og jeg...
Hej. Min bedsteveninde har forladt mig, og jeg tror jeg har fået en depression. Hvordan finder jeg ud af det? Jeg er også begyndt at cutte, smerten er så dejlig, når blodet flyder. Jeg har seriøst et problem, men hvad skal jeg gøre for at holde op? Hilsen, den cuttende.
Hej
Det gør mig ondt, du har det så skidt. Desværre oplever de fleste at blive forladt eller svigtet af en ven/veninde. Det føles helt helt forfærdeligt. Faktisk værre, end det havde været en kæreste, der slog op.
Fordi - så havde man måske bedsteveninden at snakke med om det. Når det er din nærmeste fortrolige veninde, er der jo netop INGEN, der er lisså tæt på dig.
Det eneste jeg kan sige til det, er at det tager tid at komme igennem. Og så bliver smerten mindre efter den første periode.
Hvis du tror, du har fået en depression, skal du gå til din læge og blive undersøgt. Der er forskellige behandlingsformer, og en ubehandlet depression kan være farlig.
Det er en uheldig reaktion, at du forsøger at lindre den psykiske smerte og din sorg med fysisk smerte. Jeg ved godt, det kan føles, som om det lindrer lidt i starten. Men det gør det altså ikke. Det eneste der kan få smerten til at gå væk er ved at snakke om det der gør ondt indeni. Jo mere du kan dele smerten med andre jo mindre vil den med tiden fylde indeni dig.
Jeg synes absolut, du skal tale med lægen om det også. Der er bl.a. ungdomspsykologer, som er rigtig gode til at snakke om de her ting.
Det er rigtig svært at skulle snakke med lægen om de her ting, men det er vigtigt at du får noget hjælp når du har det så svært lige nu. Du kan også kigge forbi vores chat og snakke med en rådgiver der. Måske kan i sammen finde ud af hvordan du kan få noget mere hjælp.
I håber om, at du snart vil få det lidt bedre !
venlig hilsen Lotte