Hej mig

Det er tydeligt at rygningen fungerer for dig, når den kan afholde dig fra at selvskade, som du ellers plejer. Det er selvfølgelig stadig rigtig usundt at ryge, men jeg tænker det er positivt, at du har fundet et "middel" du føler fungerer, så du kan holde dig selv fra at selvskade, når trangen opstår. 

Du vil gerne fortælle dem om cigaretterne, men er bange for hvordan de reagerer og særligt, om de vil tage cigaretterne fra dig. Det kan jeg sagtens følge. 
Det med hvor du har cigaretterne fra, kan du jo bare sige at du selv har købt dem. Jeg ved godt at man ikke burde kunne købe cigaretter, hvis man er under 18, men det findes der desværre masser af steder, hvor man sagtens kan alligevel. Så hvis det gør tingene lettere, så sig at du har købt dem selv. For det vigtigste må være at få snakket med dine forældre om det her. Så du ikke skal gå og bekymre dig om, at de opdager det selv...for det gør de garanteret på et eller andet tidspunkt. Nogle gange er det faktisk bare nemmere at sige det selv, så man på den måde selv har kontrollen. Så ved du hvornår det sker, og hvornår det måske bliver svært, i stedet for at du hele tiden skal gå og være nervøs eller bange for hvornår det sker. 

Dine forældre bliver måske ikke særlig glade for at du ryger. Men hvis du prøver at fortælle dem hvorfor du ryger, tænker jeg de bedre vil forstå. Og det du nok egentlig har mest brug for at snakke med dine forældre om er at du har nogle følelser og tanker indeni der er rigtig svære. Så svære at du har brug for at selvskade eller ryge, for at kontrollere dem. Og loge præcis den del, tænker jeg dine forældre faktisk rigtig gerne vil vide. For så kan de hjælpe dig. 

Det kan sagtens være de bliver vrede, når de først hører om cigaretterne, eller kede af det, når de hører om de ting du tumler med. Men det gør ikke noget. Forældre vil så gerne at deres børn har det godt, og når de så ikke har det godt, kan forældrene let blive kede af det. Men ret hurtigt bagefter bliver de fleste forlældre faktisk meget glade for at deres børn deler de her ting, fordi forældrene så netop kan hjælpe. 

Jeg tænker ikke der er en bestemt måde at få det sagt på. Måske er det bare noget der skal ske, helt tilfældigt hen over bordet om aftenen, eller i bilen, mens I kører en tur? Det kan også være du kan skrive et brev til dine forældre, hvor du fortæller lidt om dine tanker. Om de ting der fylder indeni dig, og om at du har været bange for at sige det til dem. 

Det vigtigste er at du får det fortalt, så du ikke skal gå alene med tankerne, for det er alt for hårdt. 
Jeg ved godt det er svært, men jeg tror på at du kan få det sagt, og jeg er sikker på at du vil føle det som en lettelse. Jeg håber du vil give det en chance. 

Gode hilsner Tanja