dårlig til at snave
dårlig til at snave
hej jeg er en pige på 13 år og jeg er ikke den bedste til at snave og det ved nogen elever på min skole så de gør grin med mig og det er de populære elever så jeg kan ikke rigtig sige noget til dem og så er det jo også sandt. Men er der nogen måder man kan blive god til det?
Hej med dig.
Øv hvor træls, at der er elever der gør grin med dig og at du er dårlig til at kysse. Det er hverken rart at have sådan et rygte eller at blive drillet. Du skriver selv, at det er sandt, at du ikke er den bedste til at kysse, men det er meget forskelligt, hvad folk synes er et godt kys, så det kan godt være, at du har kysset med en, som ikke synes det er godt, men hvis du kyssede med en anden, så kan det være, at vedkommende ville synes at det var godt. Derudover så er man også to til at kysse, og det afhænger også meget af den anden, hvordan man kysser. Så jeg vil anbefale dig ikke at identificere dig for meget med, at du er en dårlig kysser, for jeg kunne forestille mig, at det ikke gør noget godt for dig at have de tanker.
Du spørger til, om der er måder at blive god til at kysse. Den allerbedste måde er nok at kysse nogen. Ikke at du skal gå og kysse på alle mulige, men hvis du møder en, du synes er sød og I begge har lyst, så tænker jeg ikke, at du skal holde dig tilbage. For jo oftere man prøver det, jo bedre bliver man, som det er med de fleste ting. Hvis det er lidt svært at vente på at du finder en at kysse med, så du kan øve dig, så jeg har fundet en guide til hvordan man lære at kysse her. Som der også står i artiklen, så er det vigtigste at du slapper af og nyder det og ikke tænker for meget over det.
Hvis drillerierne på skolen bliver for meget for dig, så vil jeg anbefale dig at snakke med en voksen om det. Forhåbentlig er det et rygte som forsvinder, så snart der er nogle andre, der gør noget, der er mere interessant, men hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at fortælle det til en voksen.
Husk du også er velkommen til at skrive til os igen, hvis du har flere spørgsmål eller oplevelser, du gerne vil dele.
Mange hilsner Pernille