Hej

brevkassespørgsmål

Hej

brevkassespørgsmål af
Lukas
13 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej hvordan får jeg en kæreste jeg er en dreng på 13 år og tror jeg lige er gået i puberteten, min stemme er f*ckt og der er en bule på min hals går det væk? Og er begyndt at få hår flere steder..?

Svar: 

Hej med dig

Det lyder helt sikkert til at du er kommet i puberteten. Tillykke med det :) 

Når man som dreng kommer i puberteten, så vil ens stemme begynde at gå i overgang. Det kan være meget forskelligt hvor hårdt ramt ens stemme er, men nogle vil opleve at man kvækker lidt engang imellem, at man mister stemmen kort, at den lyder helt mærkelig eller at den skifter mellem høj og dyb. På et tidspunkt vil den forblive mere dyb, og man kan sige at du så har fået din "mande"-stemme. 

Den bule du beskriver på din hals, er højst sandsynligt dit strubehoved, som også kaldes adams æble, og når det vokser,så er det den som gør at din stemme går i overgang, og til sidst bliver dybere. Dit adams æble kommer heller ikke til at gå væk igen, og alle mennesker har det. Hos mænd er det bare oftere mere synligt. 

At du oplever mere hårvækst er også helt normalt, og du vil nok opleve at du både får hår under armene, i skridtet og måske endda skæg i ansigtet. Din krop vil også begynde at vokse hurtigere, du får større muskler, du vokser i højden og du kan opleve skift i dit humør. 

Du vil højst sandsynligt også opleve en række andre ting, og noget kan virke skræmmende mens andet er spændende. I den forbindelse så kan det være rart at snakke med en anden mand om det der sker, og det kan f.eks. være din far, en storebror eller måske en pædagog i klubben. Du akn også læse lidt mere om at gå i puberteten her, og du er velkommen til at skrive herind igen.

Venlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program