Kære anonym 

Jeg vil gerne starte med at sende dig et virtuelt kram. For ulykkelig forelskelse er simpelthen bare så hårdt. Jeg ved, at der er rigtig mange, der har prøvet at have det på præcis samme måde som dig. Hvor man inderligt ønsker og håber, at den man er forelsket i får følelser for en, og har det på præcis samme måde som en selv. Men inderst inde ved man nok godt, at det ikke kommer til at ske. Men øv hvor er det bare svært. 

Det lyder til, at I havde en meget fredelig afslutning på det, I havde, hvor I forlod hinanden uden at sige eller gøre ting for at såre den anden. Og selvom det er en rigtig god måde at afslutte et forhold på, så kan det faktisk også være ret svært. For hvis han havde gjort eller sagt noget forkert, så kunne det være nemmere at være vred, i stedet for ked af det, og det kunne være nemmere at overbevise sig selv om, at man ikke behøver ham. Men det er ikke tilfældet. Så jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært bare at komme videre. Det gør dig ikke svag, at du gerne vil have ham tilbage, selvom du godt ved, at det ikke vil fungere. Det gør dig menneskelig. Man kan ikke styre, hvem man bliver forelsket i, og når man er forelsket, kan det gøre ondt helt inde i maven, når ens følelser ikke bliver gengældt. Så jeg håber, at du vil prøve at være mindre hård ved dig selv, for det er helt naturligt, at du føler og gør, alt det, som du gør. 

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det her skal du gøre, og så glemmer du alt om ham. For det findes ikke. Det er en del af det, der kan ske, når man er forelsket. Og det er virkelig skod. Men selvom det ikke føles sådan lige nu, så er det faktisk noget du lærer af, og det kan være noget, der modner dig. For når du engang ikke savner ham længere eller vil være sammen med ham, så finder du af, at du godt kunne overleve uden ham, og at du kom igennem det, selvom det føltes helt umuligt. Og det er noget, der er med til at gøre en stærk. Og en erfaring man vil kunne bruge i andre situationer, som også føltes helt umulige at komme ud af.

Selvom der ikke findes en hurtig løsning lige nu og her, så er der alligevel nogle ting, du kan prøve at gøre. For det bedste lige nu er, at du bliver distraheret, så du ikke tænker på ham, tjekker hans profiler på sociale medier, og kommer til at savne ham og blive ked af det.

1. Allerførst vil jeg anbefale dig, at fjerne eller unmute ham på alle sociale medier. Det er nok det sidste du har lyst til, men det er noget af det bedste du kan gøre for dig selv, så du ikke bliver mindet om ham dagligt, eller kommer til at falde i og tjekke hvornår han sidst var online. Du kan ikke bruge det til noget, og det gør dig ikke glad. 
2. Hold dig aktiv det meste af dagen. Det er ikke nemt i de her Corona tider, men prøv alligevel at have planlagt dagen, så du ikke ender med at bruge flere timer på at lave ingenting, som er lige præcis dér tankerne om ham vil dukke op. Om det så er at planlægge at gå en tur med en veninde, rydde op, sortere papirer, træne, bage en kage, lære at strikke eller læse en bog, det vigtigste er bare, at du er distraheret fra at tænke på ham. 
3. Lav en liste over alle de grunde, du kan komme i tanke om, som gør, at I ikke ville fungere, og gem den, så du altid kan tage den frem, hvis du kommer til at savne ham.
4. Undgå at høre en masse triste kærlighedssange og se kærlighedsfilm. Det kan være godt at gøre, hvis du føler, at det hele er ved at kamme over indeni og du faktisk er ret ked af det, så er det også vigtigt at få det ud. Og det skal du give plads til. Det er bare vigtigt, at du ikke selv opsøger det ved fx at sætte The Notebook på. I stedet kan du høre og se film og serier, som får dig til at føle sig glad og tilfreds med dig selv. 

Du skriver også, at du arbejder med ham. Så kan det være ret svært at prøve at komme helt væk fra ham. Hvis det er muligt, så vil jeg råde dig til at prøve at undgå ham og ikke tale for meget med ham, for det kan hurtigt få dig få dig tilbage i alle de svære følelser.

Det sidste jeg vil sige er, at tiden hjælper. Jo mere tid der går, jo nemmere vil det være. Og det er ret træls, for man kan ikke styre tiden, blot vente. Men i mellemtiden kan du prøve nogle af mine råd af og se, om det ikke kan hjælpe lidt mere på det hele. Det håber jeg i hvert fald for dig. 

De bedste hilsner
Laura