Bryster

brevkassespørgsmål

Bryster

brevkassespørgsmål af
Nala
13 år
Oprettet 6 år 2 uger siden

Mange drenge i min klasse er blevet meget nysgerrige på min krop jeg er meget langt fremme i puberteten. Det bliver ved med at tage mig på røven og røre ved mig jeg har ikke noget i mod det men det kunne være fedt hvis de talte med mig i stedet. De spørger om jeg har haft sex om jeg har mens hvad for en bh str jeg bruger. Om jeg vil med i Bio jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg er den eneste pige de gør det ved

Svar: 

Kære Nala

Selvom du skriver at du ikke har noget imod at drengene tager på dig, så lyder det til at du alligevel synes det er ret øv at de ikke bare snakker med dig i stedet. Og jeg tænker at det måske så faktisk ikke er særlig ok at de gør det alligevel? For selvom du er begyndt at få former og alle de andre ting som hører med til puberteten, så er det stadig en følsom tid, og du er jo meget mere end bare din krop. Og det må du gerne fortælle dem. De skal nemlig respektere at de ikke bare må tage på dig, hvis de ønsker det. Det er kun hvis du siger at de må (og føler dig helt tryg ved det), og for langt de fleste er det først, når man får en kæreste man er tryg ved. 

Hvis de fortsætter, selvom du siger fra og siger stop, så skal du sige det til en voksen. Enten til en lærer, din mor eller din far. For jeg tænker nemlig at de drenge har brug for at der er nogen som fortæller dem hvad der er ok at gøre ved andre, og hvad der er over grænsen. For det er ikke ok at man gramser på andre, bare fordi deres krop er begyndt at ændre sig, og det er heller ikke okay at stille dig alle de, meget personlige, spørgsmål.

Mit bedste råd til dig, er at du snakker med en voksen om det du oplever. Det er ikke okay at de overskrider din grænse, bare fordi du er kommet i puberteten. 

Du må meget gerne komme ind i vores 1-1 chat, hvis du har brug for flere råd - f.eks. til hvordan du kan tage snakken med en voksen eller mere præcist om hvordan du kan sige fra overfor drengene når de gør det.

Venlig hilsen Signe

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program