Klamydia

brevkassespørgsmål

Klamydia

brevkassespørgsmål af
Sofie
17 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej

jeg har været inde og få taget en test for sexsygomme. Det forgik på den måde at jeg tissede i en kop og fik svar efter en uge, hvor den så var negativ, hvilket jeg selvfølgelig blev rigtig glad for. Problemet er bare, at jeg er bange for at man ikke kan stole 100 procent på dne test, når man bare tisser i en kop. ( Har nemlig hørt, at det kun er 50% chance for den kan regne rigtigt). Og jeg har også et spørgsmål, ang. oralsex - Kan man godt blive testet ved at tisse i en kop, om jeg har klamydia i halsen? eller skal man have en speciel undersøgelse i halsen for det?

Mvh. Sofie

Svar: 

Kære Sofie.

Du skal til at starte med have ros for at du bliver tjekket for sexuelt overførte sygdomme :)

Der er forskellige måder man kan teste for klamydia. Hvis man tester fra kønsdelene hos piger kan man enten pode i vagina, pode fra livmoderhalsen eller lave en urintest hvor man bruger den første del af urinen til test. Alle test er ca ligeværdige i hvor præcise de er. Selvfølgelig er ingen test 100% sikre, men alle disse test er gode.

Mht at få klamydia i halsen, så er dette muligt hvis man har haft oralsex. Klamydia kan smitte fra vagina/penis til svælget men kan ikke smitte fra svælget til vagina/penis eller til et andet svælg. Hvis man har haft både oralsex og almindelig sex, og man har en negativ klamydiatest fra kønsdelene, så er man rimelig sikker på ikke at være bærer af klamydia i halsen. Den vil nemlig hellere sidde i kønsdelene. Har man dog haft oralsex med en som man finder ud af bagefter har haft klamydia eller hvis man får symptomer på halsbetændelse skal man få lavet en podning fra halsen. Behandlingen for klamydia i halsen er den samme som for klamydia i kønsdelene. Det er ikke farligt at have klamydia i halsen og kan som sagt ikke smitte. 

Håber dette var svar på dit spørgsmål. 

Mvh Christine, Læge. 

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program