12 år og 21 år

brevkassespørgsmål

12 år og 21 år

brevkassespørgsmål af
Emma
12 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej jeg sørger stærkt hjælp tel at fortelle mine forældrer at jeg har hafdt bolede med en dreng på 21 år, jeg syntes han var smuk, og de syntes han også jeg er. Så vi hade sex ude på min skole. Jeg har bløt lige siden hvad skal jeg gøre.

Svar: 

Kære Emma,

Tak for dit brev! Hvor er det modigt af dig, at du skriver her.

Du skriver, at du gerne vil fortælle dine forældre om det, men du ikke ved hvordan. Det er rigtig godt, at du gerne vil snakke med dine forældre om det, for det er vigtigt, at du fortæller det til nogen. Der er nok ikke nogen nem måde at sige det på, så jeg tror ikke der er så meget andet at gøre, end at sige det direkte. Sæt dig ned sammen med dem, og sig, at du har noget alvorligt at fortælle dem. Sig til dem inden du begynder, at det er vigtigt, at de bare lytter og ikke afbryder dig, for du har brug for at fortælle det her. Sig til dem, at de kan stille alle de spørgsmål de har, når du er færdig med at fortælle, og at du vil svare så godt du kan. Men først har du brug for bare at fortælle. Og fortæl så stille og roligt hvad der er sket. Måske har dine forældre mange spørgsmål, måske har de ikke. Uanset hvad er det vigtigt, at I alle bevarer roen, og taler stille og roligt om det. Og om hvad der nu skal ske.

Du skriver, at du har blødt siden det skete. Nogle kan godt bløde lidt første gang de har sex, men det varer sjældent mere end nogle få minutter. Derfor vil jeg opfordre dig til at søge læge, så du kan blive grundigt undersøgt. Måske er det "bare" en rift, men det kan også være noget værre. Uanset er det vigtigt, at lægen kigger på dig. For det er ikke meningen, at man skal bløde i flere dage efter man har haft sex.

Du skriver, at du er 12 år gammel og har haft sex med en dreng på 21 år. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, hvilket betyder, at det er ulovligt for en over 15 år, at have sex med en under 15 år. Loven er ikke lavet for at ramme kærestepar, hvor den ene er 14 og den anden 16, men derimod for, at beskytte børn mod at blive udsat for seksuelle krænkelser af voksne. Så hvis en på 16 har sex med en på 14, og de begge har lyst og gerne vil, er det ok. Men hvis en på 17 har sex med en på 10 er det ikke ok. Uanset om de begge gerne vil.

Derfor er det også forkert, når en mand på 21 år har sex med en pige på 12 år, uanset om hun har sagt hun gerne vil. Her er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke er dig, der har gjort noget forkert. Du har kun gjort det du har haft lyst til, og det er du i din gode ret til. Men ikke desto mindre, burde han ikke have gjort det. Han burde have sagt fra, og han burde have taget et ansvar for, at du ikke blev udsat for det her. Derfor er det også virkelig sejt, at du skriver her. For det er SÅ vigtigt, at du taler med nogen om det her. Så det er et ekstremt vigtigt og virkelig godt første skridt du har taget.

Jeg håber du kan bruge svaret og at du får en god snak med dine forældre!

De bedste hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program