Hej i bloggen, det er meget længe siden, at jeg sidst har postet noget i min blog. Derfor ser jeg det nødvendigt, at jeg lige fortæller lidt om, hvorfor jeg ikke har blogget og så fordi, at det selvfølgelig er på tide, at jeg skriver dette indlæg. :D 

Som nogen måske ved eller læste i hvert fald, så skrev jeg jo et blog indlæg om, at jeg havde været ude og kigge på brudekjole. Jep jep - den er også blevet afhentet og skal egentlig bare til en syerske i det nye år. Det er en rigtig flot kjole, og det skal nok blive enormt spændende. :D 

Grunden til at jeg har været så stille de sidste par måneder er, at jeg gik jo ned psykisk og havde jo fået konstateret for lavt stofskifte, som senere også viste sig at skyldes hashimotos. Det forklarer jeg om lidt senere.

Men jeg var jo i gang som social og sundhedsassistent og havde fået elevplads, men noget i mig kunne bare ikke overskue tingene, og jeg kunne ingenting huske af, hvad man lærte i forhold til alt den læsning, der var, og min vejleder blev også pludselig syg i flere uger, hvilket hun selvfølgelig ikke kan gøre for, men pludselig stod jeg i min prøveperiode uden vejleder og fik det pludselig dårligt. Så jeg meldte mig syg en mandag, hvor jeg var på vej og så endte det med en opsigelse. 

Kort tid efter fordi at jeg jo skulle have noget indtjening, så jeg besluttede mig for at tage til VUC, hvor jeg blev sat på nogle hold, som jeg jo selv valgte. Så jeg valgte matematik FED, samfundsfag D og naturvidenskab G. 

Men selvom jeg jo skulle "tjene" lidt penge, så har det samtidig været rigtig svært og hårdt for mig at være i skole. I starten var jeg meget træt og sad næsten og hang, så har jeg haft en del fravær, fordi at det med at stå op om morgen pludselig er blevet så svært. 

Lige pludselig da vi i samfundsfag pludselig skulle lave noget gruppearbejde, hvor man skulle fremlægge overfor hele klassen, begyndte jeg pludselig at blive helt angst. Jeg fik det så dårligt, at jeg hyperventilerede, fik ondt i maven og ondt i hovedet og følte næsten min krop rystede, og så brød jeg bare i totalt gråd. Så jeg måtte ligesom sige fra overfor den fremlæggelse, og jeg fik lov til at sidde over, for det tog simpelthen for meget for mig. Dog havde jeg også en fremlægge i naturvidenskab, og der havde jeg det også rigtig skidt og ja - men der blev jeg tvunget til at prøve, så jeg fik det overstået som den sidste, der fremlagde. 

Men for at vende lidt tilbage til det med lavt stofskifte og hashimotos. Jeg har ligesom accepteret, at jeg skal tage piller resten af mit liv, det må jo så være sådan. Men der er ingen tvivl om, at pga. det lave stofskifte har jeg det enormt svært. Jeg kan selvfølgelig godt huske ting, men der er rigtig mange ting, der bare ikke sidder fast, og jeg forbliver træt. Jeg kan simpelthen ikke være 100% frisk. Uanset hvor lidt eller hvor meget jeg sover, så er jeg konstant træt og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg kan ikke mærke den store forskel på, at jeg er begyndt på medicin. Nu har jeg trods alt snart været på det i et halvt år, og der er ikke den store bedring. Jeg har det nøjagtig, som jeg havde det før, jeg begyndte på pillerne. Noget siger mig i hvert fald, at nogle tal ikke er helt i orden, selvom blodprøverne viser det. 

Hashimotos er en autoimmun sygdom, som betyder, at ens skjoldbruskkirtel gradvist mere og mere holder op med at fungere. Det vil så også sige, at det er med til at give det lave stofskifte problem. Altså mine tal var meget høje indenfor hashimotos'en. Altså mine hashiotos tal lå på 40900, og det normale område ligger under 60. Det er altså et kæmpe spring fra normalområdet. 

Der er da sikkert andre end mig, som måske har endnu højere tal eller ligned, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Men jeg ved, at der er mange, der lider af enten højt eller lavt stofskifte og har det af forskellige årsager. Nogen er endda født med det ene eller andet. Men uanset hvad det er for en slags, så kan det give rigtig mange symptomer og rigtig mange sygdomme. 

Jeg fandt på et tidspunkt ud af, at pga lavt stofskifte kunne man blive ramt af over 300 sygdomme. Det gælder sikkert også højt stofskifte. Man kan i hvert fald få mange problemer med sin krop. 

Altså før jeg overhovedet fik at vide, at jeg havde for lavt stofskifte, hvilket jeg jo ikke ved, hvor længe jeg har haft. Men for en del år siden efterhånden, fik jeg konstateret PCOS, som betyder Poly Cystiske Ovarie Syndrom. Der er også dem, som får konstateret PCO, og forskellen er, at PCO har man nogle ovarier på æggestokkene. Det har jeg ikke. Så jeg har bare det, der kaldes PCOS forkortet. Udover det fik jeg konstateret insulinresistens og forstadiet til diabetes type 2. Det var på det tidspunkt alt for mange ting at få at vide. Så det kunne jeg ikke håndtere. Det der med at vide, at ens krop bare ikke er som andre kvinders, det kan godt være ret ufedt. Men uanset hvad så er PCOS og lavt/højt stofskifte hormonelle sygdomme. PCOS bliver også tjekket ved hjælp af, hvor meget testetoron, man som kvinde udskiller. I mit tilfælde var det i hvert fald for meget. Altså min krop producerede mere mandeligt kønshormon end det kvindelig østrogen. Det er vist ikke helt så godt. 

Dengang jeg fik konstateret det, fik jeg metformin, og det stoppede jeg hurtigt med uden lægens samtykke, fordi at jeg simpelthen følte, at det var noget pjat. Hvorfor skulle jeg tage sådan en gang pis? I dag har jeg så valgt igennem lægen, at jeg skulle starte op på det igen, fordi at det ville være godt for min krop at blive lidt mere "almindelig". Men det bliver min krop jo aldrig, altså jeg ligner en kvinde, som jeg jo også er, så det er jeg da taknemmelig for.

Men metforminen skulle meget gerne gå ind og gøre sådan, så min krop er mere "modtagelig" overfor graviditet, sådan så at man kan få barne-drømmen opfyldt. Men om det sker, ved jeg ikke. Lige nu er der i mit liv ikke plads til børn. Hvis jeg aldrig får børn, må det jo være sådan. Men det ville da samtidig også gøre mig ked af det, fordi at jeg altid gerne har villet have en familie. Ikke bare en mand jeg kan leve sammen med, men også nogle børn - eventuelt bare et barn. 

Desværre kræver det at få børn jo en del, og hvis man ikke får de ting - så er det lidt svært - i hvert fald rent naturligt. Men intet er umuligt. :) Men både PCOS og stofskifte problemer er rigtig velkendt for, at vi som piger har problemer med at få  det røde hver måned og kan give ret meget barnløshed. Så ja, det må man jo acceptere, når det ikke kan være anderledes. Men som sagt er intet umuligt, hvis man rigtig gerne vil. :) 

Dog ville jeg da lidt ønske, at jeg kendte nogle, man kunne snakke med den slags om. Men det er ikke nemt at få venner eller finde nogen med de samme problemer som en selv. Men der er da altid nogen ude i verdenen. :)

Det blev vist en ret lang smøre, men det korte og det lange er, at jeg vil prøve at få skrevet lidt mere herinde igen og så vil jeg da bare sige GLÆDELIG 1. december. :D