Været ude og kigge på brudekjole. :D
Været ude og kigge på brudekjole. :D
I dag har været en ret stor dag, hvis jeg selv skal sige det - for alt hvad der har med bryllupper at gøre er en stor dag. :D Men i dag var jeg i Næstved for at prøve brudekjoler, og det var rigtig fantastisk at stå der og prøve brudekjoler. Altså nu er jeg en pige med mange former og lidt for mange kilo på sidebenene, men hvis man ser bort fra lige netop dette, så var det alligevel fedt, at man fik lov til selv at se sig i en rigtig pæn kjole.
Men allerede da jeg så kjolen, tænkte jeg: ”Den er sgu flot.” Jeg syns samtidig også, at der var noget asiatisk agtigt over kjolen på en måde. Der var bare et eller andet, der sagde til mig, at det skulle være den. For ja, jeg så da lidt forskellige og prøvede nogle forskellige, men om jeg lige frem kunne lide dem, det var sådan lidt både og. Der var en udover denne kjole, jeg endte med at vælge, jeg kunne lide, men der var ikke rigtig nogen af dem, der sådan rigtig klædte mig eller ligned.
Så det var helt afgjort, at det lige netop var denne kjole, det bare skulle være, egentlig var den heller ikke så dyr igen. Altså kjolen kostede 4600 kr, men så skulle jeg have skørt til, og det koster 500 kr og så en dragtpose til 150 kr, så alt i alt blev det 5250 kr for det hele, og det er sgu billigt for en brudekjole.
Men han tog meget løse mål, fordi at den senere skal til en syerske, som så syerne den efter mine former, og hun skal have imellem 500-1500 kr for hendes del af arbejdet, hvilket faktisk ikke er galt. Altså en brudekjole koster rigtig hurtigt 10000 til 30000 kr hvis da ikke mere. Så min kjole er billig, men rigtig flot og så klæder den mig samtidig, og I har sikkert gættet, at det er kjolen på billedet(dog er det ikke mig på billedet), for det er det nemlig. Jeg har så bare valgt den i mørkeblå i stedet for det røde, fordi det er det, der ville være flottest til mig. Men man kunne jo vælge lige nøjagtig den kjole, man ville have, og man kunne selv vælge, hvis der var noget fra en anden kjole, man syns var flot, men det skulle være på den kjole, og man kunne vælge 40 forskellige farver til sin kjole. Så jeg syns man fik en god service, det er helt sikkert. Jeg er i hvert fald tilfreds med kjolevalget, og jeg glæder mig til at skulle gå opad kirkegulvet med kjolen på. :D Bliver en rigtig stor dag.
Et eller andet sted er det vel næsten også alle pigers drøm? :D
Tilføj kommentar