Hej. 
Jeg er en 17 årig pige.
De sidste par måneder har været hårde, og har virkelig afmærket mig psykisk. 
Men i nat der blev det hele lidt værre, for der oplevede jeg det, jeg tror er et seksueltovergreb? 
Jeg skulle finde et sted at sove, og snakkede med min eks kæreste om at jeg kunne sove i en opholsdsstue, hvor hans ven bor i. 
Det gjorde jeg så, og min eks kæreste tog afsted derfra lidt senere om aftenen, og efterlod vores fællesven sammen med mig. 
Jeg gør det klart for ham at vi skal sove, og jeg ligger mig med ryggen til ham. 
Jeg vågner så ved at han begynder langsomt at røre ved mig. Han har taget mine shorts af. Jeg går i chok, og lige dér vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var bange og kunne næsten ikke helt forstå hvad der skete. Han prøver at trænge op i mig, og der  vender jeg mig om og gør ham opmærksom på at det er aboslut forkert det han gør. Jeg var stadig i chok og ville bare ud derfra. Han griner af mig, og siger han ikke troede jeg sov, og at jeg gerne selv ville det. 
Jeg får tøj på og løber ud i chok, og begynder at græde og føler mig så ulækker. 
Ham der ?forgreb? sig på mig, har fået overbevist min eks kæreste og vores fællesvenner om, at JEG ville det, at jeg ikke sov, og at det var MIG der gik hen på hans sovesofa og ville ligge med ham. 
Kan jeg få hjælp nogen steder til at bearbejde det her? Det tager virkelig hårdt psykisk på mig, og jeg kan bare mærke hvor ekstra hårdt det er, at være i denne by efter det her. 
Jeg har aller mest lyst til at stikke af, og komme væk for et par uger. Jeg kan slet ikke klare at skulle gå ud for døren, velvidende om at folk tror JEG er sindssyg og lyver om sådan en forfærdelig hændelse. :/ 
I forvejen havde jeg det skidt, og fik nogle timer hos en psykolog på Hillerød kommune. Som jeg én gang hver 14 dag går hos.
Nu er alt bare for meget for mig, og kan ingen vej se end at komme væk i en lille stykke tid, men det kan jo nok ikke lade sig gøre, medmindre jeg selv vælger at ''stikke af''... 

Jeg er på vej ud i skidt selvskab, og føler mig til tider følelseskold, og træffer utrolige dårlige beslutninger. - Inklusiv den, der gjorde at jeg endte i et opholdsrum med vennen, og så flygtede hen til en anden i samme hus, hvor jeg røg hash for at få tankerne væk. Det er virkelig skidt for mig at være her, og kan ikke se hvordan jeg skal kunne få det bedre her. Hvad skal jeg gøre? Føler allerede som om at jeg aldrig kommer til at få det bedre, eller kan få et godt liv efter alt det her.  Jeg prøver virkelig at lade som ingenting, og virker glad stort del af tiden, men det er jeg ikke.  Jeg har det dårligt. 
Jeg har ingen tilbage nærmest. Kun én fantastisk veninde. Men de jeg havde udover hende, dem har ham der forgreb sig på mig fået til at tro at JEG bad ham om det, så de har taget afstand til mig. 
Mine forældre kan absolut ikke vide noget af det her. De ved kun, at jeg ikke har det særligt godt, intet andet skal de vide. Det er jeg fast besluttet på.