Hashen har taget ovet. hvad skal jeg gøre?
Hashen har taget ovet. hvad skal jeg gøre?
Kære Cyberhus. Jeg er en pige på 19 år, som er endt ud i et massivt hashmisbrug. Mine forældre er ind forstået med det og støtter mig i mit valg om at stoppe. Mit størreste ønske lige nu, er at det forsvinder ud af mit liv.. men er svære end jeg troet. Jeg er begyndt på få nogle vilde abstinens anfald... og en af tingene der sker når jeg får det, er jeg bliver såååå ked af - jeg er utrøstelig, jeg føler hele mit indre bare går i stykker, og jeg føler mig alene selvom hele min familie krammer mig. Jeg brug for at vide hvorfor? hvorfor bliver jeg så ked... ved ikke om spørgsmålet giver nogle mening, men havde brug for at komme ud med det til nogle, der måske har styr på det?.... Hilsen mig.
Kære, Hendedenkedeafdet
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er sikker på at du har truffet det rigtige valg, når du ønsker at vælge hashen fra.
Det er fedt at din familie er så støttende, og samtidig tænker jeg at det du oplever er meget naturligt og forventeligt. Hvis hash har været en meget stor del af dit liv, og du har haft et massivt forbrug, bliver det uden tvivl også en stor opgave at vende hashen ryggen og komme videre med livet. Du kan gøre det...det er jeg sikker på. DU har et brændende ønske om at stoppe, og så har du tydeligvis også et godt netværk der kan støtte dig. Så alle forudsætninger er på plads.
Men selvom du helt sikkert kan, og at du har alle de rette forudsætninger, vil jeg også være ærlig og sige at det kan være svært. Din krop reagerer på at den ikke længere får hash. Kroppen er indrettet til helst at ville være i en tilstand af velvære. Når du så får abstinenser i en eller anden form, gør hjernen alt hvad den kan for at fortælle dig at den mangler noget den plejer at have. Det gør det enormt svært at stoppe, fordi det næsten kan virke som om man skal modarbejde kroppens signaler. Lidt som hvis man skulle lade være med at spise, når kroppen fortæller at den har brug for mad, ved at "tænde" for sulten.
Problemet er bare at hvor kroppen jo skal have mad, og derfor gør et godt arbejde, når den tænder for sulten. Så skal kroppen ikke have hash. Men et højt forbrug over længere tid, kan sagtens narre hjernen til at tro, at hash er en nødvendighed...og derfor tænder den for hashsulten. Det kan være en af forklaringerne på de fysiske abstinenser du mærker.
Samtidig går både hash, alkohol og stoffer ind og skubber til de stoffer i hjernen der får os til at føle. Derfor giver det faktisk også god mening at du pludselig føler dig særligt sårbar og ked af det. Det kan både skyldes at din hjerne reagerer på en bestemt måde, efter du ikke længere ryger hash. Samtidig kan hele den her proces, måske også have sat gang i en lang række tanker om dig selv, din hverdag, og det liv du ønsker for dig selv. Mange kan blive rigtig kede af at de har haft så stort et brug af hash. At de ikke tidligere har truffet et valg om at stoppe, og lignende.
Som sagt tænker jeg det du oplever er helt naturligt, og du skal vide at der er en vej igennem. Og at jeg er sikker på at det liv der venter uden et massivt brug af hash, er værd at kæmpe for.
Jeg kommer til at tænke, at det måske kunne være brugbart for dig at skrive til Netstof, hvor du kan få svar fra læger, psykologer og rusmiddeleksperter der arbejder med misbrugsproblematikekr hver eneste dag. På Netstof er der også en debat, hvor andre unge måske kan fortælle om deres erfaringer med nedtrapning, og rygestop.
Hold fast, og hold ud. Jeg er sikker på du har truffet et godt valg for dig selv, og jeg er sikker på der venter en bedre hverdag, på den anden side af de her abstinenser.
Gode hilsner Thea