What to do?

brevkassespørgsmål

What to do?

brevkassespørgsmål af
Kasper
15 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Jeg går på verdens kedligste skole xxx. Ikke nok med den er grim den er hellere ikke noget at give sig til efter skole. Hvad kan jeg lave i skanderbog efter skole. Mine forældre vil ikke betale for det, som det skal være gratis. Jeg er tit ensom om eftermiddagen og ved ikke hvor jeg skal gå hen. Det er svært at være alene om det.

Svar: 

Hej Kasper.

 

Først og fremmest tak for dit spørgsmål. Jeg er rigtig glad for at du er kommet ind på dette forum.

 

Du nævner flere problematikker.

 

Det med at din skole er kedelig og grim er desværre en udfordring jeg ikke kan løse for dig, men det er ærgeligt du har det på den måde for det påvirke os alle sammen hvordan vores omgivelser er.

 

Hvis du savner noget at lave i Skanderborg efter skole, som ikke koster noget og hvor du har mulighed for at være sammen med andre unge, har du heldigvis flere muligheder som jeg vil nævne for dig.

 

1. Da du er 15 år har du mulighed for at benytte de forskellige ungdomsklubber i Skanderborg. Det koster normalt at mindre beløb for at års medlemskab, men dette er der mulighed for at blive fritaget for, hvis ens forældre ikke har råd til at betale eller ikke er interesseret i det. Spørg personalet i klubben. Ungdomsklubberne byder udover samværet med andre unge også på masser af aktiviteter, herunder LAN parties, bordtennis, pool, spil, konkurrencer, filmaftener og meget mere.

 

2. Udover ungdomsklubberne, så er der Skanderborg Ungdomsskole, som ligger på Finlandsvej 5 i Skanderborg. Skanderborg Ungdomsskole har åbne værksteder mandag til torsdag fra kl. 1500 til kl. 2100. Her er der mulighed for at lave et hav af aktiviteter. Det nyeste skud på stammen er Ungdomsskolens "FabLab", som har åbent hver torsdag fra kl. 1500 til kl. 2100. Her er der mulig for at arbejde med laserskærer, 3d printer, vinylcutter og meget mere.

 

3. Endelig har du også mulighed for at søge Skanderborg Kommune om det, der hedder et Fritidspas. Det er et tilbud, hvor kommunen kan gå ind og betale for et medlemskab hvis du gerne vil gå til sport, spejder eller andet i de mange gode foreninger der er i Skanderborg Kommune. Der er også mulighed for at få dækket udgifter til det fornødne træningstøj eller udstyr som du vil have brug for. Det eneste du skal gøre er at bede en lærer eller en pædagog på din skole om hjælp til at få søgt et fritidspas da du føler du er ensom i din fritid.

 

Ovenover har jeg nævnt 3 gode og forskellige muligheder for dig - Du er også altid velkommen til at gå på Facebook og finde min profil (DMK Sune). Her kan du altid sende mig en besked, hvis du har yderligere spørgsmål til noget eller du gerne vil have min hjælp til fx. at besøge Finlandsvej 5, en af ungdomsklubberne eller hjælpe med et fritidspas.

 

Jeg håber mit svar er brugbart for dig.

 

Med venlig hilsen

 

Sune

DMKSunes billede
Sune fra DMK i Skanderborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program