Mentale problemmer
brevkassespørgsmål
Mentale problemmer
Hej Cyberhus. Jeg er, som min alder afslører i dette brev, en ung pige på 15 år, og har nogle ting jeg selv finder seriøse, som jeg ikke kan snakke med nogen om. Det er ikke mere end et år siden, at jeg begyndte at føle mig lidt underlig i min krop, for det meste i mit hovede, og jeg var for længst kommet i puberteten. Men efter at have læst tons af fakta omkring puberteten og homoner, lod jeg det for det meste ligge da jeg tænkte at det var en del af processen. Men jeg begyndte lige så stille at opleve nogle bizarre ting. Jeg var for det første blevet “depri” uden rigtig nogen grund, og jeg var meget følsom og konstant sur. Det opdagede mine forældre ikke indtil at jeg ved et uheld råbte af dem at jeg havde lyst til at springe ud fra en bro. Jeg kom til læge, der blev snakket. Men det eneste jeg fik ud af det, var at blive fortalt at jeg bare håndterede stress meget dårligt, og at jeg skulle lade være med at tænke så hårdt som jeg nu gjorde. Og så blev det glemt i noget tid. Ikke længe efter begyndte jeg at få nogle rigtig slemme humørsvingninger, så som at bare ikke have lyst til at komme ud af sengen og føle mig som en fiasko, til at hoppe ud af sengen 10 minutter efter, i højt humør som om jeg var i en disney film. Og jeg havde også tider hvor min energi var ikke til at holde ud fra andre, og gange hvor jeg bare havde lyst til at sove mit liv væk. Blandt andet havde jeg lidt mistet min sympati over for, når der skete noget med mine venner eller familie, og jeg blev meget “obsessive” over at have perfekt hud, som var et helt nyt område for mig. Det er lidt som om, at der er to forskellige mennesker i min krop, og de kan ikke finde ud af, hvem der skal bestemme over mig. Det er noget jeg oplever på daglig basis, og det gør mig udmattet. Jeg har ingen ide om hvad der foregår, og kunne rigtig godt tænke mig et råd.
Svar:
Kære Kristina
Det må være en meget forvirrende og skræmmende fornemmelse du går rundt med, når det opleves som om at du har 2 personer i dig. Jeg synes det er rigtig godt at du har skrevet herind, og det er også en god måde at øve sig i at sætte ord på det der sker.
Ud fra hvad du beskriver, så kunne det godt lyde som om at du oplever noget der kaldes for Bipolar lidelse. Det blev tidligere kaldt for Manio/Depressiv lidelse, og handler om at man svinger mellem at føle sig helt manisk (fyldt med energi, glad på en overdreven måde og som "konge af verden") og føle sig helt depressiv (trist, tomhed, ingen lyst til at stå ud af sengen, manglede interesse for det man tidligere kunne lide), og det kan svinge meget hvor ofte det skifte. Nogle gange har man en periode i lang tid, og andre gange skifter det fra dag til dag. Selvom det lyder til at være det du beskriver i dit brev, så er det umuligt for mig at sige noget med sikkerhed. Det skal du til din egen læge for at få undersøgt. Din læge vil højst sandsynligt sende dig ind i børne/ungdomspsykiatrien, hvor du vil blive udredt (undersøgt), og så vil de finde en behandling som passer dig. Du kan godt tage til lægen uden at dine forældre ved noget, fordi du er over 15, men på et tidspunkt skal dine forældre have besked. Jeg tror også at den bedste behandling også sker når forældrene og andre omkring en, ved hvad der sker, så de kan hjælpe med at man får det bedre.
Du skriver at du ikke har fortalt nogen om det, og jeg ved godt at jeg beder dig om at være helt vildt modig her. Grunden til at jeg virkelig synes du skal snakke med din læge, er fordi at bipolar lidelse kan udvikle sig til noget meget alvorligt. Ens depressive tilstand kan betyde at man får selvmordstanker, og ens maniske tilstand kan betyde at man føler sig usårlig og gør vilde ting der kan være farlige. Så derfor er det vigtigt at du fortæller din læge om hvad du oplever. Du kan eventuelt læse det her brev højt for ham, og så vil han sikker også spørge ind til nogle andre ting.
Selvom bipolar lidelse er rigtig hård, så er det muligt at få det bedre og finde en balance mellem de to, så man føler at man får kontrollen tilbage i sin krop.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber du vil tage til lægen snarest muligt.
Kærlig hilsen
Signe
Relateret indhold
Min dumme lillebror
Min lillebror på 10 taler grimt om mig, opfører sig grimt over for mig, og skyder alle min idéer ned. Mine forældre ser kun når jeg begår fejl, aldrig når det er ham. Jeg har fået så meget skæld ud de sidste par dage. Når vi er alene hjemme om morgen, griner han altid af mig, fordi jeg får skæld...
Laura har svaret på dette spørgsmål
0
Kan jeg ringe til min doktor og snakke om mit problem før jeg tager derhen?
Jeg har et problem, noget infektions noget omkring penises. Vil ikke fortælle så meget om det. Jeg overvejer at gå til min læge selv. Vi har vidst en specifik en, så hvis jeg lige får telefonnummeret, kan jeg så ringe og snakke om det før jeg måske skal vise det. Har holdt tilbage længe nu, og...
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Protest
Hejsa, jeg vil gerne hjælpe min veninde med at protestere mod maskeringsforbudet som for nyligt er indført. Ideen er at maskere offentlige statuer med et halstørklæde, tage et billede af det og lave en kollage. Mit spørgsmål er om det vil blive set som hærværk eller på anden måde er ulovligt at...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
