Problemer med at bunde

brevkassespørgsmål

Problemer med at bunde

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

Hej med jer

Jeg er en 14 årig dreng, og jeg har et relativt stort problem. Nu da jeg er kommet i alderen hvor man er begyndt at drikke alcohol er der opstået et problem. Jeg kan simpelthen ikke "bunde" en øl som det hedder, jeg har prøvet masserer andre forskellige væsker som vand og sodavand og jeg kan bare ikke! Kan det være en sygdom eller har jeg simpelthen bare ikke lært det som alle andre kan? Efter et par dage har jeg prøvet igen og igen med bare vand, og det er lykkedes mig at kunne bunde et relativt stort glas med vand i. Men det kommer stadig ikke naturligt til mig at gøre og jeg kan heller ikke bunde noget der kommer i flasker eller dåser pga. hullet er for lille. Nu er jeg gået i gang med at prøve med sodavand, og jeg kan stadig ikke bunde et glas endnu. Hjælp hvad skal jeg gøre?!

Vh en desperat dreng

Svar: 

Hej Anonym

Ja, fester og alkohol begynder at fylde for en del i den alder, og jeg kan godt forestille mig at det her med at bunde, er lidt af et hit :)

Jeg kan dog berolige dig med at du slet ikke er den eneste der ikke kan bunde. Det er der faktisk rigtig mange mennesker der ikke kan, og det handler ikke om at man er syg. Vi er alle forskelligt indrettet, sådan rent fysisk er det bare nemmere for nogle end for andre. Ud over at nogle kan have fysiske fordel, så handler det selvfølgelig også om teknik, men jeg kan høre at du øver dig godt og grundigt allerede.

Måske bliver det bedre med tiden, men det kan altså også godt være at du er en af dem der bare ikke bliver gode til at bunde. Som sagt er vi forskellige, og hvis du ikke lærer at bunde, er der helt sikkert andre ting du så kan i stedet. 

Nok ikke det svar du lige havde drømt om, men om ikke andet, håber jeg du er glad for at vide at du ikke har en sygdom, eller er mærkelig. Du er faktisk bare helt normal. 

Venlig hilsen - Karsten

Karstens billede
Karsten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program