Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

skrue i kæben

brevkassespørgsmål

skrue i kæben

brevkassespørgsmål af
Amanda
15 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

hej, jeg er en pige på 15, der i fredags fik sat en skrue i min kæbe (jeg har bøjle, men for at være helt ærlig, ved jeg ikke helt, hvorfor den er sat i. Altså skruen - ikke bøjlen) Det er nu mandag. Lige da det blev lavet, var min mund selvfølgelig fuldstændig følelsesløs, men jeg har egentlig ikke rigtig haft smerter. Fik lidt i dag, men det blev klaret med to panodiler. Dog er der formet sådan et hvidt lag, nedenunder skruen og på undersiden af min læbe, og det ligner når man får en blist, bortset fra at det måske er 2 cm langt, og det er ikke en stor blist, da stykket på indersiden af læben er under stedet hvor skruen rammer. Jeg ved ikke helt om det er normalt når man får sat sådan en skrue i, eller om det kunne være en form for allergisk reaktion eller tandkødbetændelse. Det gør ikke rigtig ondt, men det fylder og det gør ondt når jeg åbner munden op.

Svar: 

Hej

Tak for dit spørgsmål om skruer og tandkød. Jeg kan godt forstå, hvis det bekymrer dig.

Jeg ved ikke så meget om skruer i munden - jeg tænker, at skruen skal bruges til sætte elastikker på, så dine tænder kan flytte sig. Men det kan du jo spørge tandlægen om - jeg tænker, at det er helt urimeligt, hvis de ikke har forklaret dig, hvorfor du har fået sat en skrue i.

Jeg tænker at det, du beskriver med det hvide på tandkødet dels er en form for sårheling lige omkring skruen. Der dannes et hvidt lag ovenpå tandkødet. Det er det samme som når du får dannet et sår på huden, men på huden tørrer det op og bliver sort, i munden bliver det holdt fugtigt af dit spyt - og der bliver det ved med at være hvidt.

Jeg tænker at det på læben er en slags irritation, som kommer fra at læben glider imod skruen.

Men det er jo svært at vide for mig, fordi jeg ikke kan komme til at se på dig i munden.

Mit råd til dig er at gå hen til tandlægen og stille spørgsmålene der. De bør se dig i munden og så bør de kunne give dig alle svarene.

Mvh Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program