Onanerer

brevkassespørgsmål

Onanerer

brevkassespørgsmål af
Jakob
12 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Har virkeligt et problem, jeg onanerer 9 gange om dagen, imens mine forældre er hjemme. De har opdaget det, men bliver ved. Hvordan fanden stopper jeg? Og kan det skade min penis permanent?

Svar: 

Kære Jakob. 

Jeg vil rigtig gerne starte med at sige til dig at det er helt normalt at onanere, og det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man gør det, altså hvad man bedst kan lide, og hvor ofte man gør det. Og nej, du kan ikke skade din penis permanent ved at onanere. Det værste der kan ske er, at du kan opleve at din penis bliver øm, men det skal nok gå over af sig selv igen, hvis du bare giver din penis en pause. Nogle vil også opleve, at mængden af sæd ved udløsning varierer alt efter hvor meget de onanerer, men det også helt normalt og ikke noget man skal være bekymret over. 

I forhold til det med at dine forældre har opdaget, at du onanerer, så tænker jeg at det er vigtigt at du ved, at det ikke er noget du skal skamme dig over, for det er virkelig helt normalt at onanere, og det er faktisk også sundt. Når man onanerer frigives der nogle hormoner i kroppen, som gør os mere tilpasse og afslappede. Jeg forstår dog alligevel godt, hvis du er nervøs for at de skal høre dig eller lignende, og det er også helt okay. Så handler det måske om at vente til de ikke er hjemme, eller til de sidder og ser tv så de ikke kan høre dig. Det kan være at du selv kan sætte noget musik på, som ikke forstyrrer dig eller måske du kan onanere, når du er i bad. Der er mange muligheder, og som med alt andet, så er det vigtigste at finde ud af hvad, der fungerer bedst for dig, og hvad der får dig til at føle dig godt tilpas. Derfor kan det være rigtig godt at prøve sig lidt frem og ellers er der for eksempel hjemmesider som Sexlinien, hvor man kan finde svar på rigtig mange af de spørgsmål, man sidder med. Du er selvfølgelig også altså velkommen til at komme forbi brevkassen igen eller vores anonyme chat, som har åbent mandag og onsdag 14-17 og tirsdag og torsdag 18-21.  

Jeg håber at mit svar kan bruges! 

Mange positive tanker fra Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program