Gøre det med sig selv

brevkassespørgsmål

Gøre det med sig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

hej, jeg er en pige på 13 år. Jeg er begyndt at onanere, og det går går virkelig godt. Jeg undre mig bare lidt over at det forhøjer nydelsen også at give sig selv finger i endetarmen mens det står på. Jeg troede kun det var skeden. Er det forkert af mig og give mig selv finger der? Som sagt bruger jeg kun finger og ikke andre ting. Er jeg for ung til det og vil nogen synes det er ulækkert og give sig selv finger der. Jeg er meget glad for det. Knus fra S

Svar: 

Hej S

Mange tak for dine spørgsmål. Jeg ved at der er rigtig mange piger på din alder der også er begyndt at udforske sin egen krop og seksualitet og derfor er det super fedt at du stiller de her spørgsmål, så både du og de andre der måske læser med kan få et svar. 
Jeg starter fra en ende af:

1. Hvorfor føles det rart i endetarmen?
Når det kommer til det her med hvad der føles rigtigt og godt i forhold til sex, er det vigtigt at sige at alle mennesker fungerer forskelligt, og det der måske føles helt fantastisk for dig kan være meget anderledes for andre. Derfor er der heller ikke rigtig noget der er rigtigt eller forkert. 
Endetarmen er én af de zoner på kroppen hvor der sidder rigtig mange nerver (som ligger lige under huden) og derfor også et af de steder på kroppen som nogle oplever som seksuelt stimulerende, når de onanerer eller har sex. Det er ganske normalt. Ligesom omkring klitoris og i selve skeden sidder ganske enkelt tusindvis af små nerver i endetarmen der gør at det er meget følsomt. 
For nogle betyder følsomheden at det føles ubehageligt og for andre føles det fantastisk. 

2. Er det forkert af dig at give dig selv finger på den måde?
Nej, det synes jeg ikke det er. Så længe du passer på dig selv ved eksempelvis altid at vaske fingre og klippe negle så du ikke laver rifter oppe i endetarmen. For en sikkerheds skyld kan det være en god idé at komme et kondom på fingeren så du er sikker på at der ikke kommer bakterier fra dine fingre op i endetarmen. 
Og så er det selvfølgelig også vigtigt at du vasker fingre bagefter så du ikke får bakterier fra endetarmen alle mulig andre steder hen (også selv om du bruger kondom på fingeren)

3. Er du for ung?
Igen, synes jeg ikke så meget det handler om din alder, men mere om du passer på dig selv. Hvis det føles rart og du passer på med hygiejne og selvfølgelig at du ikke gør det for hårdt så du risikerer at skade dig selv synes jeg ikke det er problematisk. At onanere og at udforske sin egen krop og seksualitet er en helt naturlig og sund del af det at blive teenager, så det synes jeg er helt okay. 

4. Vil nogle synes det er ulækkert?
Ja, det er der helt sikkert nogle der vil synes. Ligesom der er nogle der synes at det er ulækkert overhovedet at onanere. Men jeg synes ikke det er så afgørende hvad andre tænker. Igen...når det kommer til sex og seksualitet er vi mennesker meget forskellige, og de ting der føles rare for dig kan være ubehagelige for andre. På samme måde kan det der føles helt naturligt og som noget lækkert kan sagtens virke mærkeligt på andre. Det er helt naturligt da vi er så forskellige. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program