hjælpe min ven

brevkassespørgsmål

hjælpe min ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 1 uge siden

hej

min ven er i nogle problemer og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe ham. det er noget som er sådan lidt krimenelt så ved ikke hvem jeg kan sige det til, for vil jo ikke ha han får problemer. men han kan ikke rigtig styre det mere tror jeg og han har også sagt at han gerne vil stoppe. hans far bliver sindsyg hvis han hør om det. det er ike sådan noget meget krimenelt men tror godt han kan være på vej til at rode sig mere ud i noget. med nogle ret nederen typer. har sagt til ham at han skal sige det til nogen og få hjælp men det sagde han ikke noget til. kan se på ham han gerne vil stoppe og han sagde ikke at jeg ikke måtte sige noget til nogen så tror måske gerne han vil have at jeg hjælper. hvordan kan jeg det. Det er altså ikke noget meget krimenelt men vil ikke sige hvad det er lige nu. håber det er i orden. han er for resten 17 hvis det gør en forskel

Svar: 

Hej betænksomme ven.

Jeg begynder bagfra med dit spørgsmål. Ja alder gør en forskel. Når man er over den kriminelle lavalder på 15 år, kan man straffes for de handlinger man laver.

Mange unge får et adrenalinsus ved at lave noget man ikke må, kriminalitet og lign. Spændingen ved om det kan lade sig gøre uden at man blive opdaget.

Det kan for nogen gå over efter kort tid, mens andre bliver ved også selvom man bliver opdaget. 

Det jeg synes er bekymrende, er at han er begyndt at se nogle nederen typer, for de er måske længere fremme i deres kriminalitet, så det kommer der sjældent noget godt ud af.

Jeg håber du kan få talt med din ven, og få ham til at afbryde kontakten til de nederen personer, og dernæst spørge ham, om det er spændingen han søger, når han laver noget kriminelt.

Hvis der er spændingen han søger, kan man erstatte det med noget andet, men er han f. eks. begyndt at lave penge på sin kriminalitet, kan det måske være sværere for ham at se det fornuftige i at holde op inden det går galt. 

Jeg håber du får talt godt med din ven om dette. Du kan også besøge chatten om mandagen mellem kl. 18 og 21.

Du kan også tale med den SSP lærer der er på din skole om din bekymring med din kammerat, også uden at nævne navne.

Du kan også kontakte en af de fire medarbejdere fra Den Matrikelløse Klub. DMK. Du finder os på Facebook.

DMKOttos billede
Otto fra DMK i Skanderborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program