Tavshedspligt???

brevkassespørgsmål

Tavshedspligt???

brevkassespørgsmål af
Vil ikke sige
14 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

 

Jeg vil gerne have p-piller, fordi jeg har en kæreste og jeg tror snart vi er klar til sex. Jeg har læst på nettet at man skal til lægen for at få p-piller, men har lægen så tavshedspligt eller hvad? Har prøvet at finde noget om det, men kan ikke helt finde ud af det. Der står både at min læge har tavshedspligt, men der står også at mine forældre skal godkende eller sådan noget før jeg må få p-piller. Så hvad er reglerne lige?

 

Svar: 

Kære 14 årige pige.

Tak for dit gode spørgsmål – reglerne kan godt være lidt indviklede så det er godt du spørger

Tavshedspligt ved receptpligtig medicin, fx p-piller:
Når man skal have P-piller skal din læge udskrive en recept til dig. Din læge skal støtte, hjælpe og beskytte dig – men så længe du er under 18 år skal din læge, som hovedregel, også tale med dine forældre om det, for de skal også støtte, hjælpe og beskytte dig – også selvom det kan være pinligt at ens forældre får noget at vide om ens lyst til sex.

Hvis du synes det er svært at tale med dine forældre om det, så sig det til din læge som kan hjælpe dig med at få det sagt på en god måde. Din læge har tavshedspligt overfor alle andre.

Tavshedspligt ved rådgivning, fx om prævention
Alle har ret til at få rådgivning og vejledning ved lægen uden nogen får noget at vide om det – heller ikke dine forældre. Du kan for eksempel få rådgivning om hvilke præventionsmuligheder, der er bedst at bruge når du føler dig klar til at dyrke sex med din kæreste så du både beskytter dig imod kønssygdomme og graviditet. Men hvis det medføre at præventionen kræver recept så skal dine forældre altså orienteres. Du kan selv kontakte lægen og booke en tid. Tlf nummer står på dit sygesikringskort. Du kan også finde god information på sexlinjen for unge: http://www.sexlinien.dk/emneside-praevention/praevention.aspx

Når du bliver 15 år gælder nogle lidt andre regler, da du får flere rettigheder. Lægen kan nu i helt særlige tilfælde lade være med at fortælle noget til dine forældre om brug af p-piller hvis det betyder, at du er i fare eller vil lide nød. Men det vil altid være lægens vurdering der gælder.

Med venlig hilsen Kristian

 

DMKKristians billede
Kristian fra DMK i Skanderborg har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program