Hej med dig,

Jeg kan godt forstå du undrer dig - det er jo ikke ligefrem rart at gøre skade på sig selv. Indimellem kan den psykiske tilfredsstillelse som du jo oplever, når du bliver lagt mærke til, alligevel veje op for den fysiske smerte, som man påfører sig selv. Og det lyder til, at det er det du oplever.

At man udøve selvskade, kan have flere forskellige grunde. Der kan ligge nogle svære oplevelser tilbage fra ens barndom, som man ikke har fået bearbejdet, man kan være blevet mobbet i skolen, osv. Når jeg læser dit brev, tænker jeg umiddelbart, at du af en eller anden grund ønsker at få opmærksomhed og føle omsorg fra andre mennesker, og det er der jo egentlig ikke noget galt i. At føle, at andre bekymrer sig for én og lægger mærke til én, er rart, og noget som alle mennesker har brug for at føle. Men derfor lyder det til, at du som yngre kom til at søge omsorgen på en uhensigtsmæssig måde, da det jo ikke bør være sådan, at man skal gøre ondt på sig selv, for at få den opmærksomhed man har brug for.

Hvorfor du har (haft) det sådan, er svært at svare på. Som tidligere nævnt kan det være det er noget der stammer fra din barndom, eller det kan være, at det var en periode i dit liv, hvor du følte dig alene, og derfor søgte omsorg på en måde du vidste, du ville få omsorg på, så længe de voksne opdagede dine skader.

Hvis du fortsat havde problemer med at gøre skade på dig selv, ville jeg anbefale dig at kontakte en psykolog, for at få styr på de følelser der ligger i dig. Alt efter hvor meget du synes det fylder, kan det også være, at det kunne være rart for dig nu. Du kan også tage kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade her: https://www.lmsos.dk/ . De ved rigtig meget om emnet, og vil evt. kunne hjælpe dig, hvis du føler det er noget du har brug for at snakke mere om.

Rigtig glædelig jul.

Mange hilsner

Christina.