Et nyt liv, tak

brevkassespørgsmål

Et nyt liv, tak

Dette er et brev jeg har skrevet (til "mig selv" og om mig selv - Undskyld hvis det er for forvirrende) "Hej! Jeg kender en pige. Hun er smuk og har en dejlig personlighed. Nogle ville sige at hun er mærkelig, men jeg holder af hende. Mærkelig eller ej. Hun har en dejlig familie, og nogle gode venner. Hun har endda lige fået et job! Hun er dygtig i skolen, også selvom hun ikke altid tror på det. Hun får ros af lærerne og har gode karakterer, og alligevel føler hun sig ikke parat til gymnasiet. Hun siger, at hun er bange for ikke at kunne klare det. Det er som om, hun kun kan fokusere på det dårlige. Selvfølgelig har hun nogle episoder (med bestemte personer) der ”redder” hendes humør, men selv da, kan hun blive i tvivl om sig selv. Er hun god nok? Hun vil ikke fortælle folk om disse ting, fordi hun føler at hun er opmærksomhedskrævende og at folk ikke skal bekymre sig om hende. Der er jo trods alt nogle, der har det værre end hende selv. Hvis hun endelig siger (eller skriver) det til nogle, synes hun det lyder så overdrevet og slet ikke som hende. Hun kan få det til at lyde som en svær depression, selvom hun bare er lidt trist. Der er gang i en masse ting hos hende. Problemer med vægt, venner, familie osv. Eller nej, hun føler der er problemer. Hun er træt af at være sur og trist hele tiden, men hun ved ikke hvordan hun bliver glad? Al viljestyrke er væk. Nogle gange ønsker hun bare at forsvinde, men ikke engang det ”tør” hun. Tænkt hvis hun overlevede, og skulle forklare folk hvorfor hun gjorde det. Hvad skulle hun sige til dem? ”Ja, jeg elsker jer, men kunne bare ikke lige klare det mere”? Jeg sidder her, og kan ingenting gøre ved det. Jeg er her bare. Og tro mig, jeg har prøvet! Jeg synes selv jeg har gjort alt. Slankekure, positive citater rundt omkring. Men nej, viljestyrken til at blive lykkelig, er der ikke. Hverken viljestyrke, håb eller livslyst er tilbage. Jeg vil væk fra det negative liv, men hvordan??"

Svar:

Kære Dig,

Først vil jeg lige sige til dig, at det er et rigtig fint brev du har skrevet! En super god ide at skrive et brev til dig selv om dig selv! Det virker ikke forvirrende – men giver et rigtigt godt indblik i dine følelser.

Du fortæller, at du er usikker på om du er god nok, og det lyder som om, det lige netop er det spørgsmål der fylder en hel masse hos dig. Både i forhold til at være dygtig i skolen, være klar til gymnasiet og i forhold til at kunne få snakket omkring dine følelser med familie og venner.

Du fortæller også, at du føler at du har problemer med vægt, familie og venner – Sådan som jeg forstår dit brev, kan du godt se at du ikke har problemer med vægten, og din familie og venner oplever ikke at der er problemer – det er noget du føler. Du skriver også at du føler dig trist og sur hele tiden. Jeg synes, det er rigtig flot, at du lytter til dine egne følelser, for det kan være rigtig svært. Det lyder til at du har truffet en vigtig beslutning med dette brev, om at du vil ændre på nogle ting, så du kan få det bedre igen. Det er altså et meget vigtigt skridt du lige har taget!

Jeg tror det vil være godt for dig, at prøve at åbne dig overfor din familie og nogle veninder og få snakket om hvordan du har det. Du skriver ikke noget om hvad det er for nogle problemer du føler i forhold til din familie, men ved at snakke med fx en af dine forældre, vil i måske kunne finde frem til om der sker misforståelser? Og din familie vil også få mulighed for at hjælpe og støtte dig i forhold til skolen og dine tanker omkring gymnasiet, hvis de ved hvordan du har det. Jeg tror også det vil kunne være rart for dig at åbne op i forhold til dine veninder. Du skriver at du ikke vil være opmærksomhedskrævende og at du tænker over at der er nogle der har det værre end dig. Måske er du mere vant til at det er dig, der den der hjælper? Og så bliver det svært pludselig at være den der brug for hjælp? Selvom der er andre der har det værre end dig, så er dine følelser ligeså vigtige som de andres, og det er ligeså vigtigt, at der er nogen til at hjælpe dig! Jeg synes det er meget positivt at du netop lytter til dine følelser og opsøger hjælp!

Jeg tror også der kunne komme noget godt ud at du åbner op for dine følelser overfor dine veninder. Kunne det ikke være at flere at dine veninder også føler noget lignende? At det kan være svært at være god nok hele tiden? At de er usikre på om de nu også er klar til gymnasiet? Ofte vil man også opleve at komme tættere på sine veninder/ eller familie, når der først bliver åbnet op for at snakke om de svære ting.

Jeg håber at du vil tage det næste skridt og få snakket med dine forældre og veninder – selvom jeg godt ved at det er svært. Hvis du har brug for at snakke lidt mere om det hele inden eller efter er du meget velkommen til at logge dig på vores chatrådgivning eller til at skrive til os igen.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål