Er det nu helt normalt?
Er det nu helt normalt?
Hej Jeg skriver fordi at jeg ofte føler et STORT indre forventningspres. Jeg føler at jeg skal få de høje karakterer før jeg er god nok og at alt andet ikke et okay... Jeg har snakket med min spansk lærer om det på mit gymnasium og han anbefalede mig forskellige ting som jeg ikke gider at komme ind på nu her... Jeg har det generelt meget svært, jeg foretrækker hele tiden at være alene, er meget mere irritabel overfor venner og familie og det går udover min dag og alt, synes ikke det er fedt at gå på gymnasiet længere og jeg glæder mig bare til at være færdig selvom jeg kun er på mit første år. Hver dag når jeg går i seng, græder jeg mig selv i søvne fordi at jeg tænker over alt det her. Jeg går alt for sent i seng og har derfor taget på, fået rander under øjnene og ligner generelt bare noget der løgn... Ved ikke helt hvad jeg skal stille op. Jeg har snakket om det med min familie, venner og sågar også lærere og de siger bare at det er en del af det at være ung og at jeg bare skal tro mere på mig selv men det er godt nok svært for lige nu, lige der ser alt bare sort og håbløst ud... Jeg ønsker at være anonym tak!
Kære du,
Jeg kan høre at du føler det hele er rigtig svært for tiden, og du har prøvet snakke med både familie, venner og lærere, men det har ikke rigtig givet dig noget. Det er ikke rart når man ikke føler sig forstået. Jeg kan ikke vide, hvordan dine snakke med de andre har været, men kan høre på dig at det eneste du føler du får ud at det, det er at du blot skal tro noget mere på dig selv og at det er en del af det at være ung. Jeg vil til dels tilslutte mig, men jeg tænker bare ikke at det er det du har brug for at høre. Jeg vil i stedet komme lidt ind på det at, der rent faktisk kræves rigtig meget unge mennesker idag. Der er intet unormalt i at du føler det pres som du føler. Vi lever i verden, hvor vi helst skal være de bedste på alle områder, og det er simpelthen et pres de færreste mennesker kan leve op til. Man kan, og skal, ikke være lige god til alting. Og jo mere man prøver og prøver fordi man bare vil være den bedste, jo mere risikerer man at opleve et nederlag. Fordi man ikke kan holde til det. Det er menneskeligt. Du er langt fra den eneste, som føler det her indre forventningspres, som du selv skriver. Rigtig mange kæmper med lige netop det, og det medfører desværre i nogle tilfælde at man mister troen på sig selv. Man føler sig ikke god nok fordi man ikke lever op til de forventinger man har sat for sig selv fordi man gerne vil leve op til omgivelsernes forventninger. Så hvad kan man gøre for ikke at bukke under for presset? Desværre, så kan vi ikke altid ændre på vores omgivelser, men vi kan ændre på os selv. Det kan være rigtig hårdt, og det kan føles uretfædigt, men vi lever i den verden vi lever i, og her må vi forsøge at håndtere den på en måde så vi har det godt. Bliver man lykkelig af at tjene mange penge? Hmm, de er da rare at have, men det er ikke pengene, der sørger for den rigtige lykke. Det jeg gerne vil frem til, det er at du finder det frem i dig selv, som gør DIG glad. Tag et kig på dine fag på gymnasiet - behøver du få 10 eller 12 i alle fag? Hvis du slider og slæber for de høje karakterer, men du går rundt og har det rigtig skidt, kunne det så være en idé at lægge bøgerne lidt mere fra dig ind imellem for at gøre noget helt andet - noget du har lyst til, som du slapper af i. Jeg håber du kan følge min tankegang. Tænk noget mere på dig selv og noget som du nyder at lave i stedet for alt det du hele tiden skal gøre for at være perfekt. Ingen er perfekte -og man er god nok præcis som den man er alligevel.
Jeg håber du vil øve dig i at give slip på alle forventningerne og nyde noget mere tid på lige præcis det, som gør dig glad. Som bonus vil du opleve hen ad vejen at energien til andet og andre pludselig også vil blive større.
Jeg håber alt det bedste for dig.
De bedste hilsener
Charlotte