er jeg voldtægtsmand
er jeg voldtægtsmand
hej jeg er en dreng på 15 år og jeg går i 9.klasse og her forleden var jeg til fest hjemme hos en af mine kammerater da hans forældre ikke var hjemme og det var rigtig hyggeligt.. vi festede godt igennem og pludselig lagde jeg mærke til at en af pigerne på 14 fra min klasse lå og sov eller sådan noget tror hun havde drukket lidt for meget jeg var også lidt fuld men jeg kunne stadig tænke mig til at jeg måske skulle bærre hende ovenpå og ligge hende i min vens seng så hun kunne komme sig lidt. da jeg lagde hende på sengen så jeg, fordi hendes kjole røg op, at hun ikke havde nogle trusser på så jeg kunne se hendes misser. der blev jeg ret liderlig og jeg ved ikke hvorfor men jeg begyndte at tage mine bukser af og så endte jeg måske lidt i sengen med hende nu ved jeg ikke om jeg har voldtaget hende og hun er min ven og vi harflirtet lidt så ved ikke om hun havde lyst også. nu er jeg lidt nervøs når jeg går i skole for jeg er bange for at hun ved det. men mit største spørgesmål er om jeg har voldtaget hende.. HJÆLP!!!
Hej du
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er godt at du har skrevet. Der er tydeligt noget inde i dig der fortæller dig, at du måske har gjort noget der ikke er okay, og jeg tænker du gør det helt rigtige ved at handle på den fornemmelse.
Var det voldtægt?
Men lad mig springe direkte til dit spørgsmål. Har du voldtaget din veninde? Lad mig starte med at forklare, hvordan man forstår voldtægt;
Det er voldtægt hvis man tvinger et andet menneske til sex med vold eller trusler om vold. ELLER, hvis ofret har befundet sig i en tilstand eller situation, hvor hun ikke har været i stand til at modsætte sig handlingen. Altså hvor hun ikke har haft mulighed for at sige fra.
Ud fra den situation du beskriver, er der ingen tvivl om at du har udsat din veninde for et seksuelt overgreb/voldtægt. Du skriver at du er i tvivl om hun faktisk havde lyst, fordi I havde flirtet. I den her forbindelse er det faktisk ikke så afgørende. Måske synes hun du er vildt sød, og måske ville hun have haft lyst, hvis I havde talt om det? Men det havde du ikke en chance for at vide. Hun gjorde eller sagde ikke noget der gjorde det helt tydeligt for dig at hun ville have sex i lige præcis det øjeblik, hvor det skete. Og derfor er det voldtægt.
Hvad så nu?
Jeg tænker, at du bliver nødt til at handle på det der er sket. Du har allerede taget et vigtigt, og modigt, skridt ved at skrive herind. Jeg hæfter mig ved at du kalder dig selv for Voldtægtsmanden i navnefeltet. Husk at du er meget mere og andet end det. Ja, du har gjort noget som er forkert, og det er selvfølgelig ikke i orden.
Mennesker fejler nogle gange. Nogle fejl er små og andre er store. Det er ikke kun fejlene der fortæller noget om hvem vi er. Det der siger endnu mere, er hvordan vi handler når vi fejler. At vi tør stå ved vores fejl og tage ansvar. Derfor starter jeg heller ikke med at skrive Hej Voldtægtsmand. For du er meget andet end det.
Du siger at du er nervøs for at tale med din veninde, og det kan jeg godt forstå.
Jeg mener at du bliver nødt til at tale med din veninde, og også at du bliver nødt til at fortælle hvad der er sket. Det er ikke rimeligt, hvis hun ikke ved, hvad hun har været udsat for. Det har hun krav på at vide.
Når jeg skriver hvis hun ikke ved, er det fordi jeg kan være i tvivl om hvorvidt hun faktisk godt ved hvad der skete?
Vi modtager nogle gange spørgsmål fra unge der har været udsat for en voldtægt, hvor de fortæller at de blev så chokerede da det skete, at de slet ikke kunne reagere. Så de lod som om de sov. Jeg er lidt usikker på om du havde din penis oppe i din veninde, men sådan forstår jeg det du skriver. For ikke at kunne mærke det skal man næsten være bevidstløs, og derfor tænker jeg, at der er en ret stor sansynlighed for at din veninde udemærket godt ved hvad der er sket, men at hun var/er så chokeret at hun ikke ved hvad hun skal gøre.
Det kan også være hun ikke ved noget, men har en mistanke om at der er foregået et eller andet. Fordi hun kan mærke at nogen har rørt ved hende. Måske går hun med en masse tanker om hvad der kan være sket, men er alt for bange for at tale med nogen om det?
For din venindes skyld
Først og fremmest skal du snakke med din veninde og stå ved det du har gjort for din venindes skyld. At blive udsat for et seksuelt overgreb er en voldsom oplevelse(også selvom man måske ikke mærkede det mens det skete) Det kan sætte gang i en masse svære tanker og følelser. Du kan ikke ændre det der er sket, men du kan hjælpe din veninde med at få bearbejdet de svære tanker og følelser, hvis du fortæller om hvordan du oplevede det. Og nok vigtigst af alt...at du gør det tydeligt, at det der skete var dit ansvar. Det er jeg sikker på kan gøre en kæmpe forskel for din veninde.
For din egen skyld
Men du skal også tage ansvar og sige noget for din egen skyld. Når jeg læser dit spørgsmål fornemmer jeg tydeligt, at du godt ved at noget var galt. At det der er sket var forkert på en eller anden måde. Den følelse, af at have gjort noget forkert, er svær at bære på. Særlig hvis man bærer den alene. Skyldfølelse og dårlig samvittighed er nogle af de sværeste følelser at gå rundt med. De vil komme til at fylde indeni dig på en rigtig negativ måde. Du bliver nødt til at få skyldfølelsen ud af kroppen, så den ikke kommer til at fylde alting indeni.
Du er allerede nu nervøs for at gå i skole og møde din veninde. Hvad nu hvis hun ved det? Det er en rigtig ubehagelig fornemmelse at gå med. En nervøsitet der let kan vokse sig større og blive til en frygt der sidder i maven hele tiden. Med mindre du selv tager initiativ til at fortælle om det her, tænker jeg du vil gå med den her nervøsitet..og måske vil den endda blive værre med tiden. Som en ballon der fyldes mere og mere.
Næste skridt
Hør, du har begået en fejl. Det betyder ikke at du er et dårligt menneske. Det betyder ikke at du er ond eller forkert. Det betyder at du begik en fejl. Du er et menneske, og mennesker fejler.
Men du har også taget et stort, og vigtigt, skridt da du skrev det her spørgsmål. Det synes jeg er virkelig modigt, og noget der siger meget mere om hvem du er.
Jeg håber du vil tage endnu et stort skridt. For din venindes skyld og for din egen skyld. Tag ansvar, og fortæl om det der skete.Jeg ved godt det er svært at skulle gøre. Hvordan får man lige sådan noget sagt?
Jeg synes du skal overveje at kigge forbi vores chat og snakke med en rådgiver om hvordan du kan gøre. Det kan selvfølgelig også være at du har en voksen, som du er rigtig tryg ved. En af dine forældre, et andet familiemedlem. En lærer...bare en du er tryg ved, som kan hjælpe dig. Som kan støtte dig i at gøre det rigtige, for både dig og din veninde.
Mange hilsner Pedro