Kære Sofie,

Først og fremmest: Tak for din ærlighed. Hvor er det stærkt, at du tør dele noget, som er så sårbart og føles så kaotisk. Det er tydeligt, at du virkelig elsker din kæreste – og at du lige nu føler dig fuldstændig overvældet og magtesløs. Det gør ondt at savne, og det gør især ondt, når det føles som om afstanden kommer imellem jer. Du er ikke alene i det – og det, du oplever, er helt menneskeligt, når man står midt i kærlighed, savn og usikkerhed.

Det, du beskriver, er ikke unormalt, men det gør det bestemt ikke mindre smertefuldt. Du er landet i en situation, hvor du er hjemvendt fra et fællesskab og en struktur, højskolen gav dig, og samtidig står du i et savn, der fylder mere og mere. Det er helt naturligt, at det føles overvældende. Når man går fra at være i gang hele tiden til at have mere tid og ro omkring sig, så bliver følelsen af savn meget tydeligere — og det kan sætte gang i en masse tanker og følelser, som hurtigt kan føles ukontrollerbare.

Du nævner, at du tjekker telefonen konstant og bliver ked af det, når han ikke svarer. Det gør dig ikke "crazy", som du skriver – det er et udtryk for, at du lige nu mangler tryghed. Det handler ikke om, at der er noget galt med dig, men at du har brug for ro og kontakt – og at det er svært at få det på afstand. Samtidig er det positivt, at I taler åbent sammen, og at han genkender dine følelser. Det vidner om, at der er omsorg imellem jer, og at relationen betyder noget for jer begge.

Du spørger, om du skal tage til København i weekenden. Kun du ved, hvad du har brug for – men overvej: Hvad håber du at få ud af det? Kommer det fra et sted med kærlighed og nysgerrighed – eller føles det som et desperat forsøg på at fikse noget?

For selvom det er svært, kan det gøre en kæmpe forskel at finde noget i hverdagen, som giver dig energi – noget, du glæder dig til, og som kan tage lidt af pladsen fra de mange tanker. Det behøver ikke være stort: en hobby, en venneaftale, et projekt, motion, kreativitet – noget, der er dit.

Og måske kan I lave nogle konkrete aftaler, der kan mindske usikkerheden. Fx:

• En fast dag/tid på ugen hvor I ringer sammen og virkelig er til stede med hinanden.
• At I sætter en dato for næste gang I ses, så der er noget at se frem til og holde fast i.
• At I taler om, hvordan I hver især bedst mærker, at I bliver husket og elsket – også selvom I ikke skriver hele tiden.

Nogle gange føles det som om man er ved at miste hinanden, når man i virkeligheden er ved at lære hinanden at kende på en ny måde. Måske er det netop nu, I har mulighed for at vokse sammen – hvis I tør være ærlige, give hinanden lidt rum og støtte hinanden i det, der er svært.

Du vil bare gerne have det godt derhjemme og ikke presse ham – og den bevidsthed viser allerede, hvor meget du gerne vil passe på forholdet. Tag en dyb indånding. I har klaret det før. I kan klare det igen. Og det behøver ikke være et glansbillede – det er bare med kærlighed, små skridt og tålmodighed.

Jeg håber, at mine ord måske har sat nogle tanker i gang – men det skal ikke læses som et endeligt svar. Alt det bedste til jer fremover 🌿

Mvh,

Camilla