Kære Mia

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. For det er svært pludselig at få nogle ekstra mennesker ind i sit liv. 
Det er jo de voksne der har truffet de her beslutninger, om at blive en familie og flytte sammen. Og det er også okay. Men der er ingen tvivl om at det kan være meget svært ofr de børn der pludselig får nye familiemedlemmer. 

Først og fremmest tænker jeg at du skal vide, at det tager tid. Og nogle gange lang tid at føle dig som en familie. Det er fuldstændig almindeligt, og helt naturligt. Det fortæller jeg for at gøre det helt tydeligt, at der ikke er noget i vejen med dig, når du har det på den her måde. 

Jeg tænker at du har nogle rigtig gode og modne tanker om det her. Det her med at skulle lære at bo med nye regler, anderledes meninger, mennesker man slet ikke kender. Og så samtidig føle at det hele er gået meget stærkt. Er det noget du har talt med din far om? Det tænker jeg i hvert fald kunne være en idé? 
Det kunne også sagtens være noget I taler om alle sammen? Jeg forestiller mig at dine nye papsøskende, din fars kæreste og din far, nok egentlig har nogle af de samme tanker. Måske virker de ikke til at have det på samme måde som dig, men det ville være meget overraskende, hvis ikke de også tænker nogle af de samme ting alligevel. 

Men i første omgang tænker jeg du bliver nødt til at snakke med din far om, hvordan du har det. Så kan I måske snakke sammen om det, alle sammen, senere.
Når jeg hører dig fortælle, synes jeg det lyder som om du virkelig gerne vil din nye familie. At du er okay med at din far har fået en ny kæreste og at du prøver. Men du synes det går meget hurtigt...og du synes det er svært. Igen vil jeg bare sige at den følelse er helt naturlig. 

Prøv og snak med din far om hvordan I sammen kan gøre det lidt lettere. Snak om hvad det er for nogle regler der er svære...kunne de måske være lidt anderledes, eller har du brug for at I snakker mere om dem, så du bedre forstår, hvorfor de er anderledes?
Har du brug for at lave nogle flere ting alene med din far, ind imellem? Måske har du brug for at lave nogle flere ting alene med din fars nye kæreste, hvis du har mod på det? Der er masser af muligheder for lige så stille at lære hinanden bedre at kende. Og dermed også komme til at føle jer, mere og mere som en familie.

Der kan være helt andre ting der også spiller ind. Det afgørende er at du prøver at snakke med din far om det. Jo mere I kan snakke åbent om det der er svært. Jo lettere tænker jeg også processen vil blive. 

Gode hilsner
Elisa