jeg kan ikke mere

brevkassespørgsmål

jeg kan ikke mere

Hej, jeg har skrevet ind til jer før, og vil nu gøre det igen. Jeg har virkelig ikke mere overskud, til at holde alt inde! Jeg skal på efterskole efter sommerferien, og min mor glæder sig helt vildt på mine vegne, min mor har jo fortalt det til virkelig mange personer, men det min ikke ved er at jeg virkelig har det skidt med at skulle på efterskole. Her til aften, da jeg sad og lavede lektier med min mor, kom mig og min mor op at skændes, omkring lektierne, som vi gør stort set næsten altid når jeg laver lektier. Men den her gang, faldt jeg fuldstændig sammen. Jeg begyndte bare at græde, og jeg blev bare ved og ved, men min mor kom ikke ind til mig og trøstede mig, hun blev bare siddende inde i stuen, nu har jeg altså været ked af det i over en time, men hun bemærker overhovedet ingen ting. jeg har utrolig dårlig selvtillid, da jeg tit oppe i skolen bliver mobbet med min vægt, selv min tætteste veninde kalder mig fede og alt muligt.. Jeg kom i tanke om alt det der skete i 2012, mine forældre blev skilt, min bror gav mig tæv, mistede mit forhold til min far, jeg blev udsat for vold på en skole jeg flyttede til osv.... Jeg tænkte også på, hvor dårlig jeg var til alt, altså jeg skal næsten have hjælp til alt. Jeg har aldrig på nogen måder tænkt på at ville skade mig selv, men jeg kunne ikke lade være idag, så jeg tog noget og skar mig i underarmen.. Efter jeg havde gjort det, blev jeg virkelig bare ked af det, altså jeg kan bare slet ikke holde op med at græde, og jeg tænker over hvorfor min mor ikke bare kan se jeg har det af helvedes til..

Svar:

Hej med dig

Rigtig godt at du bruger Cyberhus til at komme ud med dine tanker, det er ikke godt holde dem inde. Når du fortæller om det der er sket for dig i 2012, kan jeg også godt forstå du har nogle tanker og følelser som du trænger til at komme ud med.

Jeg tror også det er derfor du endte med at skære i din underarm den aften. Fordi du var så ked af det, og da din mor ikke reagerede på din gråd, blev det for meget for dig.

Du spørger om hvorfor din mor ikke kan se at du har det af helvedes til, og jeg får egentlig bare gennem hele dit brev en tanke om at du trænger til at have nogen at snakke med om alle dine oplevelser og følelser og dine tanker om efterskolen.

Nogle gange er vi selv nødt til at bede om hjælp eller om at snakke, når vi har det svært. Selv ved vores nærmeste. Ikke alle er lige gode til at lægge mærke til at man har brug for hjælp og trøst, og andre lægger godt mærke til det, men ved ikke hvad de skal gøre ved det. Derfor skal man nogle gange selv virkelig være stærk og bede om hjælp, og fortælle hvad man har brug for.

Derfor synes jeg at du skal prøve at sætte dig ned med din mor, og fortælle hende om alle dine tanker og følelser. Hvis det virker lidt svært, så skriv et brev til hende, eller vis hende det brev du har sendt hertil – det er nemlig rigtig godt skrevet! Du fortjener at få snakket ud om alle de ting, og jeg tror gerne din mor vil tale med dig, hvis du får fortalt hende, hvor meget du har brug for det. Jeg tror at hvis du begynder at fortælle din mor om dine følelser, så vil du ikke opleve at alt bliver for meget for dig, og du skal ikke længere bruge en masse energi på at holde alting inde. Brug istedet den energi på at finde modet til at fortælle det hele til din mor.

Husk, når du har brug for at snakke, er du også meget velkommen på chatten på Cyberhus. Vi vil meget gerne lytte til dine tanker !

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål