Kære dig,

Kærestesorger er noget af det værste man kan komme ud for. Når man giver sig hen til et andet menneske og det så slutter, efterlader det et kæmpe tomrum, som kan gøre frygtelig ondt. Så jeg forstår godt at det er rigtig svært for dig. Du skriver at du har drukket og cuttet for at få det bedre, men uden held. Og jeg vil næsten skrive "heldigvis". For hverken cutting eller druk vil kunne hjælpe dig - det træker blot smerten ud, så den varer ved i længere tid. Så det er rigtig fint at du har taget kontakt hertil for at finde ud af, hvad du i stedet kan gøre for at få det bedre. Du skriver at du ikke har nogle venner, du har prøvet at få nogle, men det har ikke lykkedes. Når man lider af social angst, så kan det også være en stor udfordring det med at skulle ud og finde venner. Så udover kærestesorgerne, føler du at du står helt alene. Det kan jeg godt forstå gør ondt på dig, og du skal vide at det er helt ok at du er så ked af det.

Jeg vil gerne prøve at fjerne fokus fra det med vennerne lidt, for jeg tænker du skal starte et andet sted. Det jeg tænker er vigtigst for dig lige nu, er at prøve at finde en at snakke med om disse ting, og jeg tænker at det skal være en voksen. Jeg ved godt du selv er voksen i en alder af 21, men jeg tænker din mor eller far, en lærer eller din læge. Jeg synes du skal mærke efter, hvilken person du føler dig mest tryg ved. Derudover skal du forsøge at være åben og ærlig, ligesom du er her. Det er så vigtigt at du ikke går med det her her alene, men at du opsøger en, som kan være en god støtte og hvor der er plads til at du får sagt tingene højt. Når du først får hul på den proces det er at sige tingene højt og bede om hjælp, så kan en god udvikling for dig begynde, hvor du kan opnå mere ro i dig selv med den du er og hvor du kan arbejde med den sociale angst, der lige nu gør det sværere for dig at skabe venskaber. Inden jeg runder af, skal du lige vide at du langt fra er den eneste, som føler sig alene med så svære ting. Der er intet galt med dig. Du har det svært og det er helt ok. Nu har du allerede taget første skridt ved at skrive herind, og så håber jeg at du kan finde modet til at tage det næste, så du kan få den støtte du fortjener.

Husk du altid er velkommen her - også på chatten.

De bedste hilsener

Charlotte