Træningspartner

brevkassespørgsmål

Træningspartner

brevkassespørgsmål af
Bertil
15 år
Oprettet 5 år 5 dage siden

Mine venner er desværre næsten et halvt år yngre end mig, så de kan ikke træne i fitness sammen med mig, hvilket er lidt trist.

Defor vil jeg vil spørge om der er et sted man kan finde andre unge der går i fitness, der er på et lignene niveau så man kan hjælpe hinanden.

Svar: 

Hej Bertil

Det lyder træls at dine venner ikke kan træne med dig i fitness. Jeg ved ikke om der findes et bestemt center for unge, der går i fitness. Måske du kunne prøve at spørge nede i dit fitness center om de kender til nogen muligheder? Det kan være de har nogle gode hold, som giver noget af det træning du interesserer dig for.

Det kan også være du måske kan finde en træningsmakker i fitness centeret. Hvis der er en, der også ser ung ud, der står og træner, kan du fx starte en samtale med ham eller hende, snakke om hvad for maskiner I godt kan lide eller hvor længe I har trænet. Og hvis det klikker godt mellem jer, kan du prøve at høre om han eller hende kunne tænke sig at træne sammen en anden gang. Du kan også måske hænge en seddel op i fitness centeret - måske der er andre der ser den og egentlig også mangler en træningsmakker.

Du kan også undersøge om der er sportsklub i dit lokalområde, der fokuserer på noget du synes kunne være spændende. Klubber med crossfit eller styrkeløftning kan fx minde en smule om fitness, men har ofte mere holdånd og fokus på at hjælpe hinanden.

Håber du finder en træningsmakker på den ene eller anden måde. Og god træning!

Hilsen Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program