Ingen venner!

brevkassespørgsmål

Ingen venner!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Hej! Jeg går i 7. Klasse, har bare et problem. Har ingen venner. Arbejder altid alene i timerne, sidder alene i frikvarteret og er aldrig sammen med nogen til idræt eller i fritiden. Spørger hver dag når der er time om nogen vil arbejde med mig, men ingen vil. Har ændret mig virkelig meget på det seneste for at få venner, men det hjælper ikke. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hejsa :)

Tak for dit indlæg omkring din situation i klassen. Jeg kan godt forstå at du ønsker at være sammen med andre i skolen og i fritiden.  Detdet gør det også sjovere at komme i skole. 

Hardu prøvet at snakke med dine lærere om det? Ellers synes jeg at du skal snakke med dem. Lærerne kan lave nogle grupper på forhånd både i dansk og idræt og de andre fag så du på den måde kommer med i grupper uden selv at spørge. Du skal ihvertfald ikke altid arbejde alene og det er jeg sikker på dine lærere vil støtte dig i og hjælpe dig med at undgå. 

Har du overvejet at starte til en fritidsinteresse og lære nogen at kende der? Evt. fodbold, karate, rollespil eller et andet sted alt efter hvad har du af interesser? 

Du skriver at du har ændret dig meget for at få venner og at det ikke rigtigt virker - jeg er sikker på at du nok skal finde nogle gode venner der kan lide dig lige som du er uden du skal ændre dig, de skal bare lære dig at kende :)

Den bedste hilsner og ønsker for fremtiden

/Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program