I tvivl om graviditet

brevkassespørgsmål

I tvivl om graviditet

brevkassespørgsmål af
Mie
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej.. jeg er en pige på 15, har haft ubeskyttet sex, og er nu i tvivl om jeg er blevet gravid. Jeg har lige pt ikke behov for at blive gravid, ved jeg burde tage en test, men er bange for hvad den siger.. Går lige pt på efterskole... Ved ik hva jeg skal gøre

Svar: 

Kære Mie, sikke et dilemma!

Jeg må starte ud med at løfte pegefingeren og sige, at dyrke ubeskyttet sex er på alle måder en rigtig dum ide, da du jo også kan blive smittet med kønssygdomme. En mulig graviditet er en alvorlig ting som du selvfølgelig skal tage seriøst. Det er derfor rigtig godt at du har fået modet til at skrive herind. 

 Med det sagt er det dog langt fra sikkert at du er gravid. Du kan kun blive gravid når du har din ægløsning, og den kommer mellem to menstruationer dvs ca 14 dage efter din første dag med menstruation. Du skriver ikke nok informationer til at jeg kan regne det ud for dig, men her har du et link til en side hvor du kan regne dig frem til om du havde sex omkring det tidspunkt og der er mange gode informationer på siden : http://www.babyklar.dk/fertilitet/aegloesningsberegner.html

Når du er "kommet til" at have ubeskyttet sex er det jo også muligt at købe fortrydelsespiller, hvis du er bange for at du har ramt din ægløsningsperiode. Der er to slags fortrydelsespiller, den ene kan du tage i op til tre døgn efter samlejet og den anden helt op til fem døgn efter samlejet, og du kan få begge på apoteket uden recept. Du får igen her et link hvor du lige kan læse om dem på apotekets hjemmeside: https://www.apoteket.dk/sundhed/praevention/faa-svar-paa-alle-dine-spoer...

Dermed anbefaler jeg dog selvfølgelig ikke at du fortsætter med at have ubeskyttet sex og bare tage pillerne i ny og næ. Når du er gammel nok til at have sex og er du også voksen nok til at tage ansvaret for hvordan det foregår! Enten skal fyren bruge et kondom, hvilket helt klart er at foretrække da det også beskytter mod købssygdomme som kan være farlige, ellers har du jo muligheden for at gå til din læge og tage en snak om at få p-piller. 

I din nuværende situation kan du vælge at tage en graviditetstest, som nogen gange kan opdage en graviditet allerede 6 dage efter et samleje, MEN for det meste vil den være mest sikker hvis du venter til du skulle få din næste menstruation og denne udebliver. Kommer din menstruation ikke, så synes jeg du skal tage testen og er den positiv skal du opsøge din læge så I kan dobbelt tjekke og du kan få en snak om hvad du så kan gøre. 

 

Til sidst vil jeg dog endnu engang berolige dig lidt og sige at du som sagt skal have haft samleje på en hel bestemt periode for at du overhovedet kan blive gravid :) Og så vil jeg opfordre dig til at tage en samtale med fyren som du har været sammen med, så det ikke gentager sig en anden gang, for husk på; I er to om at have sex, og dermed tage et ansvar, men i sidste ende så er det jo dig det kommer til at "gå ud over"!! 

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget og jeg håber at du næste gang lige tager dig den tid til at få beskyttelsen på :)

Mvh læge Julie

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program