Bange for at være udenfor

brevkassespørgsmål

Bange for at være udenfor

brevkassespørgsmål af
K
17 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej cyberhus. For et par uger siden oplevede jeg noget rigtig ubehageligt. På vej hjem fra en hyggelig fest, fulgte en fremmed mand efter mig fra stationen. Jeg var alene og på gåben og opdagede det først rigtigt da jeg var næsten helt hjemme. Han fulgte efter mig ind på den vej jeg bor på og jeg begyndte at blive rigtig bange, så jeg begyndte at løbe en omvej og ringe til min mor og bad hende snakke med mens jeg løb resten af omvejen hjem. Da jeg endelig kom hjem, tog min mor i mod mig og skyndte sig at låse døren. Et par minutter efter var der en, som tog fat i håndtaget på min hoveddør(som heldigvis var låst) og jeg blev mere bange, for ham der fulgte efter mig nåede ikke at se hvilket husnummer jeg gik ind i. Jeg ringede til mine søskende for at høre om det kunne være dem som ville ind, men det var det ikke. Der er ikke sket noget siden da, men jeg er blevet rigtig, rigtig bange for at være udenfor om aftenen. Jeg tør ikke tage ud, tage hjem eller være alene. Mine forældre har givet mig en tåregas og det er lidt tryggere, men jeg har det som om jeg lever i frygt og det synes jeg er virkelig ubehageligt. Jeg bliver meget paranoid når jeg går udenfor alene og går altid en omvej, hvis nogle skal samme vej som mig. Jeg er rigtig, rigtig bange og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme over det. Kh

Svar: 

Hej med dig. 

Det lyder til at have været en rigtig ubehagelig oplevelse, at nogen har fulgt efter dig hjem. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe. 

Jeg kan forstå, at du oplever at være mere bange, når du er udenfor om aftenen. Det er helt normalt, efter man har oplevet en situation, der føles meget utryg. En ting du kan sørge for, for at undgå at blive bange, er altid at følges med nogen. Det kan selvfølgelig godt føles lidt fjollet i din alder, men når vi er i en tid, hvor det bliver tidligt mørkt, kan det være rigtig rart, så længe man ikke er tryg ved det. Det behøves heller ikke være noget, du gør meget ud af. Det kan bare være at aftale med dine veninder, at I følges, når I skal steder hen eller at dine forældre kan køre dig eller gå med dig. Du skriver også, at den her ubehagelige oplevelse skete for kun et par uger siden, så det er også rimelig nyt. Derfor vil jeg sige, at du umiddelbart ikke har noget at bekymre dig om i forhold til, om du reagerer for stærkt psykisk på det. Det er helt naturligt at tage sine forsvarsmekanismer i brug, når vi har oplevet noget, hvor vi skulle bruge dem. Og at blive bange er også en forsvarsmekanisme, da den jo for eksempel gjorde, at du skyndte dig hjem. Da det jo også er rimelig nyt, kan det være at din frygt er midlertidig og ikke bliver ved med at være her. Ligesom når man har set en gyserfilm og hvor de næste par dage kan være lidt mere uhyggelige, hvis man skal ud sent. Da dit er en virkelig oplevelse, kan det sagtens være noget, der tager lidt længere tid. Men som med tiden går det nok  i sig selv igen. 

En ting der er rigtig god, når man har været udefor en slem oplevelse er at snakke om det. Det hjælper næsten altid at få snakket om det. Mit råd er at snakke med din mor om det. Hvis det bliver ved med at være et problem, at du er bange, kan du også nævne ideen om en psykolog for din mor. Det kan være rart at høre tingene fra et andet perspektiv. Bare fordi man går til psykolog nogle enkelte gange og får hjælp, betyder det ikke, at der er noget i vejen med en eller at man er sådan en, der har behov for en psykolog. Men det kan være rigtig rart at få snakket med en om det. 

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, at du har reageret super fint i situationen. Det er nemlig en rigtig god ide at ringe til nogen, hvis der er en, der følger efter en. Både til at berolige en, men også til at få hjælp, hvis der skulle være sket noget. Jeg ved, at det er rigtig ubehageligt, at han kom og tog i jeres dørhåndtag og det føles rigtig personligt, når det handler om ens hjem. Jeg mener dog ikke, at du har noget at bekymre dig om nu, et par uger efter, hvor manden ikke er kommet tilbage. Måske har det bare været en dum fuld mand, som så hvor du gik hen og tænkte, at det var sjovt at følge efter. Uanset hvad er jeg sikker på, at du nok skal komme over det her. Det er rigtig ubehageligt lige nu, men som tiden går, glemmer man det lidt hen af vejen og jeg er sikker på, at du skal nok komme til at gå ude alene igen, uden at være bange. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Med venlig hilsen Signe M. 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program