Kære Karla

Tusind tak for din henvendelse her i brevkassen og tak fordi du deler dine tanker og følelser med os. Du rækker hånden ud og taler om det, der er svært for dig og det er et stort skridt mod at få det bedre. Ensomhed er noget, som rigtig mange mennesker kender til. Unge, børn og voksne kan føle ensomhed og der er rigtig mange, som faktisk kan føle sig ensomme selvom de har mange venner, familie eller bekendte omkring sig. Ensomhed er af og til en del af livet. For nogle fylder den ikke så meget, mens den hos andre fylder gradvist mere og mere, som den gør hos dig. Derfor er det vigtigt at søge hjælp og jeg er af den grund rigtig glad for, at du har skrevet ind til os. 

Det lyder til at være nogle tunge følelser, som du render rundt med og det kan være rigtig hårdt at gå med det selv. Jeg kan godt forstå, at det er svært at være dig for tiden, for følelsen af ensomhed kan virke meget ubehagelig og fylde næsten alt. Relationer til kan godt også være svært at forholde sig til - især, når man er en del af en gruppe. Der vil altid være nogen, der er tættere end andre og dét er som udgangspunkt helt normalt. Det kan være svært at være lige gode venner med alle. Især fordi det måske ikke er alle, som man deler samme interesser med i gruppen og det er i princippet okay. Det, at nogen måske er tættere end andre, kan også give en følelse af, at man på nogle områder bliver ekskluderet fra gruppen. Er det mon sådan, at du har det? Det er ikke altid nemt at finde sin plads i en gruppe og der derfor kommer jeg til at tænke på, om du har prøvet at snakke med nogen om, hvordan du har det? Selvom det kan være rigtig hårdt at tage hul på snakken, så kunne jeg forestille mig, at det ville være rart for dig at få det ud, så det ikke fylder så meget inde i dig. Hvad tænker du mon om det? Måske har du mulighed for at snakke med dine forældre eller andre voksne, som du føler dig tryg ved? Det at komme ud med, hvordan man har det, kan give en følelse af, at man kan trække vejret igen. Du har allerede taget et kæmpe skridt ved at skrive herind. Måske vil det også være godt for dig, at snakke med nogen om det ansigt-til-ansigt? Jeg er glad for at høre, at du har J, som du har kunnet snakke med  om de uheldige situationer, som du har været i med drengene. Selvom du ikke føler, at det er helt rigtigt, så tænker jeg, at det må være rart at du har nogen at snakke med i gruppen? Mon du føler dig tryg ved overfor hende at åbne op for ensomhed og det at føle sig uønsket i en gruppe? Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke føler, at du kan fortælle hende alt, men måske er hun typen, der er rigtig god til at lytte og måske kan du snakke med hende om emnet på et overordnet plan uden at fortælle, at det er dig, det handler om? Hvad tænker du om det?

Jeg lægger mærke til, at du i din besked flere gange pointerer, at du ikke føler, at du og din vennegruppe har meget til fælles og at du er der mere for dem end de er der for dig. Du skriver bl.a. at det ofte er dig, der spørger, om I skal lave noget sammen og de sjældent spørger dig. Når jeg læser din besked og dine formuleringer, så lyder det til, at du er en bedre veninde for dine venner, end de er overfor dig. Mon det er sådan, du har det? Grunden til jeg tænker sådan er, at det lyder som om, du lægger flere kræfter i at få opbygget nogle tættere relationer med dine venner end de gør. Eksempelvis nævner du, at du er usikker på dine veninders troværdighed ift. at sige nej til at tage i sommerhus. Samtidig forklarer du, at du helt sikkert ville have sagt "ja for deres skyld", som du forklarer det, hvis situationen var omvendt. Når jeg læser dét, forestiller jeg mig, at du måske også ville have sagt ja selvom du måske ikke havde lyst, men du ville tage af sted for at de ikke skulle tage af sted alene. Er det rigtig forstået? Mellem linjerne fornemmer jeg, at du gang på gang ofrer dig mere for dem, end de gør for dig og sådan skal venskaber helst ikke være. Venskaber - og relationer i det hele taget - burde være gensidige og bygge på gensidig respekt. Med det mener jeg, at det burde være sådan, at begge parter giver og tager. Hvis man er den, der giver mest, så kan man i længden komme til at brænde ud og føle sig uønsket. Derfor fristes jeg også til at spørge dig, om du har overvejet at hænge ud med nogle venner, som deler samme syn som dig på, hvordan et venskab skal være? Eller måske nogle venner, som du har samme interesser med? Jeg spørger fordi, at du bl.a. skriver, at du ikke deler dine venners følelse af, at de hører til i gruppen og du forklarer også, at de ikke har oplevet det samme, som du har. Samtidig er din vennegruppe heller ikke rastløse på samme måde som dig. Som udgangspunkt behøver det ikke at være en dårlig ting, at man er forskellige i en gruppe, men jeg fornemmer ud fra det, du skriver, at jeres forskelligheder er noget, der er negativt for dig og den vennegruppe, som du er i. Måske kender du nogen, som du har fælles interesser med som f.eks. sport, fitness, en hobby, frivilligt arbejde eller andet, som du brænder for? Det er dejligt at høre, at din kusine introducerer dig til sine venner. Jeg kan godt forstå, at du et eller andet sted gerne vil finde din egen vennegruppe, men på den anden side, så tænker jeg, at der ikke er noget i vejen i at skabe nye venskaber gennem venners venner. Mon du har overvejet at tilbringe lidt mere tid med dem? Hvem ved - måske viser det sig, at I har meget mere til fælles end at gå til fester sammen? Det lyder til at de tager rigtig godt imod dig og også godt kan lide at være i dit selskab. Nogle gange er det ikke vigtigt, HVOR mange venner, man har, men HVEM, der er ens venner. Få venner med gode kvaliteter er ofte bedre end mange venner, som man ikke har noget tilfælles med. 

Du beskriver, at "det føles ikke rigtig som om at nogen af pigerne har "brug" for mig." Det er helt naturligt, at du gerne vil føle, at der er nogen, der har brug for dig.  Det er del af mennesket, at vi som flokdyr gerne vil føle os nyttige for nogen. Derfor kan jeg kan virkelig godt forstå, at du har det sådan. Når du ikke føler, at din gruppe kan imødekomme det, vil jeg gentage, at du måske kal overveje, om det egentlig er en gruppe for dig. Måske skal du også spørge dig selv, hvilke positive ting, der er ved at være i gruppen og hvilke negative ting, der er. Hvis der er flere negative end positive ting i gruppedynamikken, synes jeg, du skal overveje, hvordan du skal forholde dig til det. Giver det mening? Hvis du fortsat gerne vil være en del af gruppen, kunne det være en idé at snakke med dem om, hvordan du har det, så der er mulighed for, at tingene kan ændre sig. Ofte er det sådan, at folk ikke kan hjælpe på den måde, som man ønsker det, hvis de ikke ved, hvordan man har det. Det lyder rigtig fornuftigt, at du vil konfrontere K næste gang, hun ikke svarer på dine beskeder. Jeg kunne også forestille mig, at det ville lette rigtig meget hos dig at forklare hende, hvad det gør ved dig og at du bliver ked af det, når hun ikke svarer. Måske også fortælle hende, at det er bedre at få et nej end slet ikke at svare? Selvom du frygter dine venners reaktion, hvis du konfronterer hele gruppen med, hvordan du har det, så kan det altså  være en idé at gøre det. I sidste ende for din egen skyld.  Du frygter, at "de så ikke vil være venner med mig længere hvis jeg "brokker mig."" Jeg fristes til at spørge dig, om de så er dine rigtige venner, hvis de ikke kan rumme at høre, hvordan du har det og ikke bliver ærgerlige af, at du bliver ked af deres adfærd? Hvad tænker du om det? DU er lige så meget værd som dem og DINE følelser er lige så vigtige som deres. 

Jeg spurgte tidligere, om du havde nogen at snakke med om din ensomhed. Der er også nogle forskellige organisationer, som kan hjælpe dig ift. følelsen af ensomhed. Ventilen er et fællesskab for unge, som føler sig ensomme. De tilbyder bl.a. online mødesteder og lokale tilbud. Måske er det noget for dig? Du kan læse mere om fællesskabet her: https://ventilen.dk

Headspace tilbyder også hjælp til unge, der føler sig ensomme. Hos Headspace er det muligt at finde en ungerådgiver, som bor i dit lokalområde. Du kan læse mere om deres tilbud her: https://www.headspace.dk/temaer/ensomhed 

Jeg er ikke vidende om, du er troende, men en tredje mulighed kunne være at snakke med en præst. En præst kan måske nogle andre ting, fordi vedkommende ser mennesket i et mere eksistentielt og religiøst syn. På den måde kan du måske få noget andet med ved at snakke med en præst om din følelse af ensomhed. Det kan også være, at det måske er mulighed for dig at snakke med lægen om ensomhed. Fordelen ved at snakke med lægen er, at han eller hun kan sende dig videre til eksempelvis en psykolog, hvis lægen vurderer, at du har brug for det. Hvis det er for gærnseoverskridende at tage ned til lægen og snakke ansigt-til-ansigt, vil jeg foreslå, at du starter med at skrive en mail og forklare, hvordan du oplever ensomheden i hverdagen. 

Det blev et meget langt svar, jeg kom med her, og jeg håber rigtig meget, at du kan bruge det til noget. Jeg håber også, at det på en eller anden måde har givet dig nogle værktøjer at arbejde med eller i hvert fald nogle refleksioner, som du kan tage med dig ift. din vennegruppe. Det vigtigt, at man er omgivet af folk, der giver én energi fremfor at tage ens energi. Det er vigtigt at være omkring folk, som gør én glad.  

De bedste hilsner, 
Malou