øv - når nogle ting bare er trælse

brevkassespørgsmål

øv - når nogle ting bare er trælse

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

hej :) jeg ved ikke om jeg har lagt den i den rigtige brevkasse men håber det er den rigtige :)

jeg er lige blev 18 for ca. 1 måned siden - men bor stadig hjemme og har ikke planer om at flytte hjemmefra endnu (men mener dog at jeg skal bo selv max inden jeg er 30 år! jeps. jeg ved det lyder mærkeligt - men regner da med at flytte inden 28 år - jeg føler mig bare ikke som en 18 års.. ) (jeg tror det er ret relevant at sige at jeg p.t ikke går i skole eller laver noget men skal igang til august) 

mine forældre har købt en købmands butik for ca. 4 måneder (opgiver ikke præcis hvornår) siden og det går godt  - men det tager 1 times kørelse hvor vej - så de er oppe kl 5 - 5:30 hver morgen pånær der sjældene fridage som de 95% holder hver for sig (der skal jo være en i butikken) de åbner kl 7 og lukker kl 18 og så er de ca. hjemme kl 19:00 - 19:30 og et par gange bliver den 20:00 - 20:30 og først dér spiser vi aftens mad så nej det er slet ikke sundt.. weekenderne er det tidligere fri

de vil så gerne flytte til byen hvor deres butik er - en lille by hvor der kun er deres butik som eneste ''butik'' ellers er der vidst en maler og pizzarier og slagter - muligvis også andre ''småting'' vi bor p.t i en ''større mindre by'' hvor der er sportshal, 2 butikker, blomsterhandler, pizzaria, grilbar,frisør og lidt ''små vares butikker'' som barer og sådan 

vi har allerede købt et hus og er næsten klar til at flytte ind (vi skal lige have køkkenet sat op i det nye hus og pakket vores ''gamle hus ned' og flyttet alt ind i det nye hus og have gjort vores gamle hus rent til lejerne)

vi kender heldigvis lejerne og er trygge ved at de skal bo der - damen skal have en baby og har termin d. 15 juni så de vil gerne overtage det d. 1 juni (så vi har lidt travlt! men vi skal nok nå det med den fart mine forældre har på!) og så har de fået en kontrakt på at de må leje huset i 2 år - så de er self. bundet i 2 år (men de vil også så gerne bo i dette kvater og de elsker huset så ingen problemer der) og så må vi se til den tid om det går med butikken - for hvis ikke det går efter de 2 år flytter vi måske tilbage

i starten var jeg ikke meget fra at flytte da vi bor i et moderne hus fra 2007 og nu skal vi flytte ind i et ''almindelig'' hus der er ca. 29 år gamle så der er en stor forskel men nu er mine forældre jo i gang med at renovere og vi skal have et nyt fedt køkken! (Det siger meget når jeg bl.a kan li at hjælpe med aftensmad eller bage) og vi har rivet en væg ned så det er mere åben - så lysten til at bo det nye sted bliver lidt bedre + jeg kommer også til at se min søster som bo i byen som jeg ikke har boet med siden jeg var 11 år

men til mit problem;

det er sådan at mine forældre siger tit til mig  ''skal du med ned i butikken!?'' og vi skal jo op kl 5 for det meste pånær hvis min mor eller far skal komme lidt senere men så er tidspunktet typisk op kl 7 istedet for - jeg har været med et par gange .. men nøj! nogle gange er så kedelig og så prøver jeg bare at ''slå tiden ihjel'' og har nogle dage kedet mig hele dagen - så siger de bare 'så kan du bare fylde varer op eller hjælpe med et eller andet'' jeg hjælper self. for det meste når jeg er med men det kan også virkelig være kedeligt og tit gider jeg ikke med - jeg har også taget en snak med dem om det men de spørger stadig - hvilket er okay nogle gange og er også god til at sige nej - andre gange føler jeg mig ''tvunget'' og ender med at sige ja men vil faktisk ikke inderst inde.. 

men mine forældre fortolker det forkert når jeg siger ''nej'' til at tage med (Det er jo også op kl 5! og hjemme ca. 19-20 så får JEG jo ikke noget ud af det - istarten fik jeg noget svarende af en 20'er hver gang jeg tog med har jeg ''regnet'' mig frem til men i lang tid har jeg ikke fået noget for det - tror sagtens at jeg kan spørger hvis det er ) for det tolker det til at jeg slet ikke gider til den by eller at bo dér .. de siger så ofte '' hvad vil du så gør når vi bor i x '' og det har jo ikke med det at gøre jeg vil jo gerne bo der (lidt mere og mere stille og roligt - men tror stadig jeg vil savne vores ''gamle'' hus og de muligheder der er der)  og når vi kommer dertil vil jeg jo også kunne gå og tuller rundt i butikken og hjælpe og når jeg ikke gider kan jeg gå hjem - hvilket er dejligt da det er sjovt nogle af tingene men ikke alt og specielt ikke hvis man skal have en heldag til at gå med

hvad gør man lige i denne situration?

så har jeg en anden ting der også handler om det nye hus;

mine bedsteforældre er jo også interesseret i med det nye hus - hvor min bedstefar er gammel murer og har lavet flere ting ved huse ( jeg ved faktisk ikke helt så meget omkring det) han holdte så op for ca. 1 års tid da min bedstemor er blevet '''lettere dement'' (det er i en grad hvor hun kan spørger 5 gange om det samme på ca. ½ time og typisk 2 gange lige efter hinanden - ellers kan hun f.eks spørger ''hvor er min taske henne?'' så svarer jeg ''den har du ikke med'' så siger hun lige knap efter jeg har svaret ''jeg har ikke min taske med vel?'' i samme tone og spørgsmål som det første hun spurgte om .. 

min bedstefar har hjulpet med lidt små ting ved vores nye hus og min bedste mor ''skal'' med - for det første følges de ad næsten hele tiden medmindre min bedstefar skal ud til nogle venne og bl.a have en øl - det gider hun ikke og der kan hun sagtens den 1 times tid være hjemme selv

- for det andet så er vi meget bange for at hun kunne finde på at tænde for komfuret f.eks og glemme at slukke det og hun måske kan få en forgiftning ( man ved jo aldrig? ) og min bedstemor går en tur hver anden dag på 7 km (har hun fået afvide af en læge for mange år siden - noget med hendes hjerte eller et eller andet - jeg overhørte det engang men hørte det ikke ordenligt) som min bedstefar nu går med hende hver gang efter at han droppede at arbejde - han elskede vidst enlig at arbejde men igen er vi/han bange for at hun ikke kan finde hjem en dag og hun krydser ikke så tit en vej på hendes rute så nu mente min bedstefar at det var sikre at han tog med hende hver gang istedet for 

her den anden dag var jeg taget med hvor vi om aften skulle spise på en restuarant der ligger ca. 10 min. væk og bedsteforældrene var taget med hele dagen - jeg stod meste i butikken men skulle omkring kl 15-16 komme over i huset med kaffe og kage , det gør jeg så -min bedstefar hjalp i huset og min bedstemor dimsede med nogle blomster men da jeg komme satte vi os til bordet og spiste , da vi havde spist gik min mor og bedstefar i gang igen så var der kun min bedstemor og hun vil så gerne snakke

self. elsker jeg hende som man gør med familien men! jeg synes også det er spændene at hører om gamle historier og hvis jeg ikke finder det spændene skal jeg nok finde en eller anden måde stadig at virke interesset på men! jeg har sat og hørt på min bedstemors historier 100 gange! hele tiden de samme historie men de skal jo lige passe til det emne man snakker om - så hvis det er uddannelse så snakker hun om at hun var 15 da hun valgte at blive maler eller uddannelsen som lærer/hendes tid som lærer eller hvis jeg nævner efterskole så snakker hun om da hun gik på ungdoms skole og man ved jo godt hvad hun vil sige .. om det er faktisk træls ikke bare at hører dem 100 gange men også at jeg faktisk bliver sur på mig selv over at jeg bliver sur over det .. det væreste var da jeg skulle til en fødselsdag så var der stadig lidt pladser rundt omkring bordet og så kommer hun næsten om til mig og siger ''så skal jeg sidde ved dig'' og sådan et smil og man (af høflighed) siger ''ja bare sæt dig'' men man godt ved at det faktisk bliver en ''lang dag'' når man sidder ved hende .. især det der med flere gentagelser eller hvis nogle ved bordet sidder og snakker om noget intresserant eller man bare vil lytte hvad de siger og så har man en bedstemor ved ''den anden side'' som sidder og snakker til en - så vælger man self. sin bedstemor og svare hende men bare alle de gentagelse - jeg bliver også bare så sur og trist over at jeg tit tager mig i at blive vred når hun gentager sig men jeg svarer hende jo sødt og ordenligt - selvom man indeni næsten er sur - hun kan jo netop ikke gøre for det men også at hun glemmer - nogle dage har jeg al den tålmodighed jeg skal have for at forklare ordenligt '' den butik i x- den grønne - der hvor du fandt en lilla bluse - som var på tilbud ? '' tit kommer hun i tanke om det men der er også dage hvor hun er sindsyg hurtig til at ''bakke ud'' og sige ''nej det kan jeg ikke huske'' og så enten kan man ikke få hende til at huske det eller så er tålmodigheden der bare ikke - hvilket igen er syndt .. og man har en følelse (nogle gange) af at man har 'fejlet' fordi hun ikke kan huske det og igen enten bliver ked af det eller sur over at hun ikke kan huske det

mit problem ved 'denne' kommer her; den dag jeg tog med sagde min mor ''vil du så med imorgen også? så kan du gå med bedstemor '' hvilket jeg hurtigt bakker ud med og siger et ganske almindeligt ''nej'' næste dag troede min bedstemor at jeg var taget med så spurgte efter mig hvor min mor siger '' hun har ikke lyst til at tage med anden dag i streg '' (og det er rigtigt har endnu ikke haft 2 dage i streg hvor jeg er taget med) så siger min bedstemor ''kold'' ; ''hvad vil hun så gøre når hun får et arbejde ''

øv! lige siden min mor fortalte mig at hun havde sagt det (ca. 4 dage siden) har jeg været ret sur på den udtalelse hun er kommet med.... for der er nemlig STOR forskel på om man skal op muligvis kl 5 og skal sidde og hører på sin bedstemor snakke og snakke og man KENDER historierne ud og ind og man gider faktisk næsten ikke at spørger mere ind for man ved jo godt svarende og mere til (self. Sidder man og hører på hendes historie men man spørger ikke voldsomt ind til det men prøver så godt man kan at lyde interesset selvom jeg ikke er- men hvis hun kom med nye historier hvis jeg da geren sidde og lytte på dem! Det er jo spædene med nye historier fra gamle tid f.eks). END et arbejde hvor man får penge for det ...

øv hvor synes jeg den er træls at have i baghovedet og kan ikke få tanken væk og føler mig ret sur på hende .. men kunne ikke drømme om at snakke grimt til hende men alså..

håber at du forstår at det ikke er ''had'' men at der bare er så mange ting der hober sig op

Svar: 

Hej du.

Det er så fint at komme det i denne brevkasse og godt du skriver når der er meget der hober sig op - jeg vil her forsøge at runde det hele her, ellers skriver du bare igen :)

Det lyder spændende at I flytter til byen hvor købmandbutikken ligger og din søster bor. Dejligt at der kommer nyt køkken nu du er glad for at bruge tid i køkkenet. Fint at det andet hus er en mulighed om 2 år hvis nu købmandslivet brister.

Men hensyn til butikken, så skal du være med i butikken når du har lyst og ikke fordi du føler dig forpligtet til det. Det er dine forældre der har valgt den levevej, og ja det bliver automatisk en del af dit liv, men du har også dit liv og dine interesser, du skriver bl.a. at du skal igang efter sommerferien, så du skal ikke føle dig presset til at være en stor del af butikken. Måske du skal prøve at snakke med dine forældre om det igen – det er måske slet ikke deres mening at ’lokke’ dig derned – måske de ikke tænker dine tanker omkring det. Så kan du  få sagt til dem at det ikke handler om din interesse i byen, men mere om at du ofte keder dig i butikken.

Du har mange tanker omkring din syge bedstemor og hun kom med en dum kommentar der sikkert ikke havde til hensigt at gøre dig ked af det. Mange ældre mennesker kan have svært ved at se ud over egen næsetip/virke ’kolde’ og derfor er din bedstemors kommentar mht. dig og arbejde ikke så velovervejet. Hun nyder uden tvivl at bruge tid sammen med dig, men det lyder til at være lidt opslidende for dig med hendes demens og evige gentagelser, så her gælder det samme som i butikken: du skal være sammen med hende af lyst (og når du har overskud til det) og ikke fordi du føler at du skal. Hun er din bedstemor – hun og hendes sygdom er ikke dit ansvar og ikke dit arbejde. Det er ofte svært at få sagt fra , især overfor et andet nært menneske, men det kan være drænende at høre på de samme historier igen og igen. En ide kunne være at sige ja til fx 1-2 gange/ture i ugen? Så har du det på afstand de andre dage og har mere overskud når I ses?

Måske du skal prøve at snakke med dine forældre omkring både bedstemor og købmandsbutikken – det er måske slet ikke deres mening at ’lokke’ dig til at arbejde og gå tur med hende – måske de ikke tænker på dine tanker og lyst til butikken og bedstemors ’gentagelses-snak’.

Vi skal altid huske at passe på os selv og overveje hvad der giver energi og hvad der tager energi og gerne skabe en god balance imellem disse to :) Jeg er sikker på, at du bliver glad for at komme til den nye by – måske du finder en ny hobby, søde nye mennesker, et job eller andet spændende - man ved aldrig hvad der sker i fremtiden. Held og lykke med det hele herfra :)

Mange hilsner

/ Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program