Snakker bag min ryg

brevkassespørgsmål

Snakker bag min ryg

brevkassespørgsmål af
bjarne
14 år
Oprettet 6 år 12 måneder siden

Jeg har længe godt vidst sådan cirka at folk har snakket bag min ryg. Altså kaldt mig nogle grimme ting osv. Folk kalder mig tit sådan bøsserøv osv. Jeg er ret populær i min by, ved populær mener jeg at mange folk ved hvem jeg er. Så det vil sige flere menesker der vil snakke grimt om mig. Jeg har hørt folk kalde mig grimme ting, og der var også engang nogle drenge der ville tæve mig. Men de er stoppet nu. De fleste af de her menesker kender jeg ikke. Altså jeg har aldrig snakket eller skrevet med dem. Men nu er drengene fra min parrarlel klasse også begyndt at kalde mig grimme ting og jeg har det på fornærmelsen at de snakker grimt om mig sammen og de der drenge snakker jeg ikke med så der er ingen grund til at de skal sige alt sådan noget grimt om mig. igår var jeg så til fest med nogle fra min nabo by. Jeg gik sammen med en pige som vi bare kalder E. Hun sagde så at en fra min parralel klasse havde spurgt sådan hvem der kom idag også havde E skrevet tilbage at jeg kom. Så havde han skrevet når ham der bøssen. Der blev jeg sådan mega sur fordi vi har aldrig snakket sammen så der er ingen grund til at han skal sige det. Jge prøvede så at ringe til ham over E mobil men han svarede ikke. Sad jeg senere hen af aften med en pige der hedder A. HUn sagde så at til den sidste fest vi var til at den her pige havdet prøvet mega meget på at flirte med mig også var jeg sådan "hahha ej vel også" svarede A " Jamen så sagde hun at du var bøsse eller et eller andet " så sagde jeg ikke noget. Der blev jeg også meget sur. Jeg følger lidt at alle går rundt og siger at jeg er bøsse. Altså jeg er bøsse, men jeg er ikke ude tl nogen. Så et er smadre ireterende at de siger det. Jeg tror at de der drenge fra min paralel klasse er lidt jaloux over at jeg hænger ud med de sådan populærer. Som fx igår så da han hørte at jeg skulle med til festen med populærer menesker som han ikke skulle med til og husk når jeg siger populær mener jeg at mange folk ved hvem de er. Jeg ved ikke helt om jeg skal tage fat i ham fra min paralel klasse der havde kaldt mig bøsse eller hvad jeg skal gøre. Lige nu r jeg bare pisse sur over det MVH E

Svar: 

Kæreste du.

Det lyder enormt svært for dig, det er bestemt ikke okay, at tale grimt om andre bag deres ryg. Det er godt, du skriver herind, for jeg tror, rigtig mange kan genkende det, du oplever. Der er alt for mange, der bliver mobbet, drillet og bagtalt, og det er rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, når man står midt i det. Det må være rigtig ubehageligt for dig at få at vide gennem dine veninder, hvad andre siger om dig. Man skal huske, at man desværre ikke kan styre, hvad andre tænker og mener om en. Det er selvfølgelig vigtigt, at de ikke generer dig og behandler dig ubehageligt, men det kan være rigtig svært at påvirke deres tanker. Der vil altid være mennesker, som ikke kan lide en, og nogle gange er det bedste man kan gøre faktisk bare at styre udenom dem.

Det er ikke særlig sødt af dem at kalde dig grimme ting, det kan være meget sårende sådan noget. Måske du skulle prøve at fortælle dem, at du bliver ked af det, når du hører, hvad de siger om dig? Jeg tror faktisk, at mange af de unge, der mobber andre og for eksempel taler grimt om andre, måske slet ikke tænker over, at der er nogen, der bliver såret. Måske de slet ikke tænker så langt. Måske de bare prøver at være med i gruppen, at være seje og passe ind i den populære gruppe. For at der kan være en populær gruppe, bliver der jo også nødt til at være en gruppe, der ikke er populær. Så når man er i den populære gruppe, vil man måske have brug for at nedgøre dem, der ikke er i den populære gruppe, for at fremme sig selv. Det er selvfølgelig ikke en undskyldning for at opføre sig dårligt, men måske en forklaring. Hvis de slet ikke tænker over, hvor sårende deres opførsel er, er det super vigtigt, de får det at vide. Det kræver selvfølgelig lidt mod sådan at stille sig op overfor nogen, der i forvejen ikke er særlig søde ved en, men jeg tror, det er vejen frem. Jeg tror, det ville være rigtig godt for dig og for dem, hvis du stille og roligt forklarede dem, hvor ked af du bliver over det, de gør. Måske du kunne mødes med dem en ad gangen, eller skrive en god besked til dem, hvor du fortalte dem, hvordan du har det.

Du skriver, at du er bøsse, men ikke er kommet ud til nogen endnu. Det er jo mega fedt, at du ved det, og står ved din seksualitet. Det har jeg stor respekt for, og det tror jeg rigtig mange andre også vil have. Du er god lige som du er, du må have lige den seksualitet og de lyster, du vil. Det skal du altid huske. Er der nogen, der fortæller dig noget andet, er det dem, der er galt på den. Du er som, du er, og du er lige så god som alle andre. Når det så er sagt, så er det jo stadig rigtig ubehageligt, at folk snakker om en. Det lyder som om, der går en masse rygter om dig - altså om at du er bøsse. Måske det kunne hjælpe simpelthen at springe ud? Sådan nogle rygter og sladder er ofte ikke spændende længere, når man finder ud af, om det passer eller ej. Det er jo ikke så fedt at drille nogen med noget, der ligesom er tydeligt for alle og som alle ved. Så måske, det kunne være en ide, at fortælle folk om din seksualitet. Det vil måske få nogle til at stoppe. Det ville selvfølgelig ikke nødvendigvis gøre, at de der kalder dig rigtig grimme ting eller vil tæve dig, forsvinder. Sådan nogle mennesker vil du desværre nok komme til at møde en gang imellem i livet. De er svære at håndtere, og de kan ikke se langt nok ud over deres egen næsetip til at forstå, at du også er et menneske med følelser, ligesom dem. Det er sådan nogle mennesker, du bare må styre udenom. De er ikke det værd.

Det kan godt være, det hele virker rigtig svært lige nu, og som om, at de bare ikke forstår dig eller accepterer dig som du er. Det bliver bedre. Du er lige nu i den alder, hvor alle er usikre og prøver at finde sig selv personligt og socialt, og nogle mennesker hakker på andre, når de selv er usikre. Når du bliver ældre, vil du møde masser af mennesker, som accepterer dig lige som, du er, og er ligeglade med, hvilken seksualitet du har. Dem fra din skole skal nok også vænne sig til det. De der ikke gør, er ikke værd at have i dit liv. Hvis du har lyst til at læse lidt fra andre, der også har skulle springe ud eller på andre måder har været igennem det, du går igennem, så prøv at kig lidt her

Jeg håber du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller prøve vores 1-1 chat.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program